Scorede gyldent håndtryk i millionklassen : Nu er kommunal forsyningsdirektør i gang med ”grundig afklaringsproces”

Del artiklen her:

Selv om hun ifølge eget udsagn er klar på nye udfordringer i hendes arbejdsliv, er det langt fra nogle, som en afskediget direktør for et kommunalt forsyningsselskab har haft travlt med at igantsætte – efter modtagelsen af et gyldent håndtryk.

– Mette Obel Jepsen blev opsagt i tirsdags efter en bestyrelsesbeslutning, og hun blev ikke smidt ud på røv og albuer. Hun har løst sine opgaver og fik sagt farvel til medarbejderne.

Sådan lød det i midten af juni sidste år fra bestyrelsesformanden og byrådsmedlem i Lolland Kommune, Michael V. Knudsen, da han overfor Folketidende forklarede, hvorfor Lolland Forsyning A/S havde sagt farvel til sin mangeårige direktør. Men hvad Michael V. Knudsen dog ikke kom ind på var, hvad afskeden med hende ville koste skatteyderne.

Læs også : Direktør fyret efter 2 år : Scorer alligevel gyldent håndtryk på 1.3 millioner kroner

Forhold der i stedet fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos det kommunale forsyningsselskab. Både i forhold til aflønningen af den nuværende topledelse og dén, som Mette Obel Jepsen fik med sig ud af døren.

 

Konstitueret direktør også ansat til millionløn

Således oplyser Lolland Forsyning A/S i en email, at deres tidligere diktører sikrede sig et godt stykke over millionen, da hun forlod det kommunale selskab :

– Vores tidligere direktør blev fyret fra sin stilling den 30. juni 2022 og fritstillet frem til 30. juni 2023. I sidste månedsløn (juni 2023) udbetales ligeledes i henhold til direktørkontrakten, et fratrædelsesgodtgørelse svarende til et år løn inklusiv pension = 1.200.830,64 kroner.

Læs også : Fyret efter rod i økonomien : Scorede alligevel gyldent håndtryk på 1.7 millioner kroner – og nyt kommunaldirektørjob

Efterfølgende rykkede Mette Obel Jepsen ud med et offentligt opslag på det sociale medie LinkedIN, hvor hun forklarede, hvordan hun aktuelt bruger sin tid :

– Jeg er fratrådt min stilling som administrerende direktør og er fritstillet. Lige nu er jeg i gang med en grundig afklaringsproces omkring mit fremtidige arbejdsliv, og er helt åben for nye muligheder.

En grundig proces der tilsyneladende ikke har medført, at Mette Obel Jepsen er vendt tilbage på arbejdsmarkedet.

Læs også : DR kræver fuld åbenhed hos alle andre – men mørkelægger gyldent håndtryk til fyret dramachef

Efterfølgende blev posten som direktør for Lolland Forsyning A/S overtaget af Søren Gertsen, som i første omgang blev konstitueret i stillingen. Det var medvirkende til, at han i 2022 i alt kunne se 1.079.265 kroner gå ind på lønkontoen.

Mette Obel Jepsens opslag på LinkedIN

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*