De gyldne håndtryk står på det nærmeste i kø i denne tid hos Region Midtjylland, der ellers igen og igen har klaget over økonomiske udfordringer. Aktindsigter fastslår at endnu en stor fratrædelsesgodtgørelse til en ledende medarbejder, blev udbetalt i november sidste år.
Mens der rundt om hos det offentlige Danmark på mange måder blev holdt lukket i mandags grundet 1. maj, var der høj mødeaktivitet hos den absolutte administrative top i Region Midtjylland. Det i forbindelse med, at der skete afskedigelser af hospitalsdirektør Poul Blaabjerg og lægefaglig direktør Claus Thomsen.
Som Bjørknæs.dk i går kunne berette, bliver det for de midtjyske skatteydere en særdeles dyr afsked med Claus Thomsen og Poul Blaabjerg. Det skyldes først og fremmest den specielle type kontrakter, som anvendes ved ansættelsen af regionale embedsmænd på dette niveau. Uanset at afskedigelserne skyldtes at topembedsmændene blev anset for hovedansvarlige i en kræftskandale, kan de alligevel se frem til at forlade Region Midtjylland som millionærer.
Læs også : Årsløn til direktør for kommunal virksomhed : 2.8 millioner kroner
Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Region Midtjylland, er brugen af gyldne håndtryk til den absolutte administrative top, langt fra unormalt. Det uanset at regionen ellers igen og igen oplyser, at den har store udfordringer med at få de økonomiske ender til at mødes.
Millionudbetaling – uden angivelse af årsag
Således skriver regionen i en email til Journalista.dk, at psykiatriens lægefaglige direktør Phuong Le Quach Reisinia modtog et gyldent håndtryk sidste år. Det i forbindelse med, at hun fratrådte sin stilling.
Læs også : Borgmesters nye job scoret via en af vennerne : 1.3 millioner kroner i årsløn
I emailen oplyser regionen, at den ved Reisinias afsked udbetalte et større såkaldt engangsvederlag :
– I forbindelse med den indgående fratrædelsesaftale for lægefaglig direktør i Psykiatrien Phuong Le Quach Reisinia er der i november 2022 udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse på i alt 1.757.670 kroner (inklusiv udbetalt pensionsbidrag). Godtgørelsen svarer til 12 måneders løn og pension og er udbetalt med sidste lønkørsel i november 2022.
Læs også : Kommune skal spare en kvart milliard : Starter med lønfest – ny chef får 1.1 million kroner i årsløn
Ved udleveringen af aktindsigten oplyser Region Midtjylland dog ikke, hvad årsagen er til millionudbetalingen til sin hidtidige lægefaglige direktør.
Lars B.
du er både en journalist og andet på jura.
Jeg fatter simpelthen ikke at altid /gang på gang har det offentlig skrævet under på de aftaler DIF har sørget for .
ER der ingen overhoved som vil stille et kæmpe ??? ved hvad der sker med aftrædelsesordninger indenor staten
Århus hospital som sidste eksempel …..