Årsløn på 2.1 millioner kroner ikke nok : Departementschef scorede kæmpe bonus

Beskæftigelsesministeriets pressefoto af departementschef Søren Kryhlmand
Del artiklen her:

Beskæftigelsesministeriet lyder måske ikke umiddelbart som stedet, hvor der udbetales iøjnefaldende millionlønninger. Men det kan i dén grad siges at have været tilfældet i 2022, hvor eksempelvis departementschefen modtog en 6-sifret bonus.

– I Beskæftigelsesministeriet arbejder vi sammen for at skabe de bedst mulige løsninger for det danske arbejdsmarked. Som medarbejder hos os vil du opleve, at dit job har mening og samfundsmæssig betydning.

Sådan præsenterer Beskæftigelsesministeriet sig på sin hjemmeside, hvor myndigheden samtidig slår fast, at den i høj grad har fokus på udvikling af sine medarbejdere.

Læs også : Chefer scorer lønforhøjelser på flere hundrede tusinde kroner på få år : DRs forbrugsfest fortsætter

Men hvad ministeriet i sin præsentation ikke kommer ind på er, at dets ledelse har sikret sig lønninger, som må anses for iøjnefaldende. Specielt fordi bonusserne oven i den normale løn, på det nærmeste står i kø.

 

Bonusser i kø til i forvejen højt lønnede medarbejdere

Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Beskæftigelsesministeriet, at 2022 var et særdeles indbringende år for departementschef Søren Kryhlmand. Således modtog han en fast grundløn på 1.743.794 kroner, hvor til kom pensionsindbetalinger fra arbejdsgiveren på 420.001 kroner.

Læs også : Tjener 167.000 kroner om måneden på at lave ingenting : Gyldent håndtryk på 3 millioner i støbeskeen

Oven i kom desuden et engangsvederlag, der er den generelle betegnelse for bonusser udbetalt indenfor den offentlige sektor, på 141.165 kroner – hvilket medførte en samlet indtjening for topbureaukraten på 2.304.960 kroner.

Læs også : Millionløn rækker ikke : Professor fik betalt 20 overnatninger i italiensk luksusvilla – midt i sommerferien

Beskæftigelsesministeriet synes i det hele taget at være et sted, hvor engangsvederlagene sidder særdeles løst til dets fremtrædende embedsmænd. Det kan blandt andet ses ved, at afdelingschef Peter Thorgård i 2022 fik udbetalt en bonus på 90.000 kroner, så hans samlede aflønning stod skatteyderne i 1.437.590 kroner.

Del artiklen her:




1 Comment

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*