Chefer scorer lønforhøjelser på flere hundrede tusinde kroner på få år : DRs forbrugsfest fortsætter

Del artiklen her:

Hos Danmarks Radio er det ikke kun på direktionsniveau, at embedsmændene scorer millionlønninger. Det samme gælder for journalister på chefniveau, efter de indenfor de seneste år har fået markante lønforhøjelser.

Et af de faste kritikpunkter i offentligheden i forhold til Danmarks Radio er, at statsmediets ansatte, hvis øverste politiske chef er statsminister Mette Frederiksen, modtager særdeles iøjnefaldende lønninger. Specielt i forhold til generaldirektør Maria Rørbye Rønn, som skatteyderne årligt pålægges at betale omkring 4 millioner kroner i løn til.

Kritikken har været så udtalt, at der fra politisk hold igen og igen har lydt opfordringer til mådehold med lønkronerne på statsmediet. Opfordringer der dog langt fra ser ud til at være noget, som den skatteyderfinansierede organisation for alvor har taget alvorligt.

Læs også : Festen fortsætter på DR : Ekstra ferie og orlov med løn – oven i kæmpe lønforhøjelser

Således fremgår af det af aktindsigter Journalista.dk har fået adgang til, at det ikke længere kun er direktionsmedlemmer, der modtager millionlønninger. Det gør også journalister, der har rang af chefer – vel og mærke efter de indfor kort tid er steget væsentligt i løn.

 

Store lønstigninger – for vellønnede statsansatte journalister

Ifølge de udleverede oplysninger, drejer det sig eksempelvis om Marie Buss og Mads Vesterby Damm, der begge er ledende redaktionschefer. Dermed befinder de sig såvel løn – som ledelsesmæssigt flere niveauer under direktionen, hvis aflønning sidste år stod skatteyderne i omkring 12 millioner kroner.

Læs også : Scorer gyldent håndtryk på 1.6 millioner kroner – efter ét års ansættelse hos DR

Af de to er det Marie Buss, der er den bedst lønnede. Det skyldes at hun sidste år i alt kunne sætte 1.077.254 kroner ind på lønkontoen, når der sker medtagelse af ikke kun bruttolønnen, men også arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger. Mads Vesterby Damm måtte tage til takke med 1.013.197 kroner, når opgørelsen sker på samme måde.

Læs også : DR ansætter endnu en direktør med millionløn – tjener mere end kulturministeren

For dem begge gælder, at de har sikret sig markante lønforhøjelser de seneste par år. Således tjente Mads Vesterby Damm i 2019 820.186 kroner, mens Marie Buss på daværende tidspunkt måtte tage til takke med 856.901 kroner.

Eller hvad der svarer til, at de begge i runde tal er steget 200.000 kroner i årsløn siden 2018.

Lønforhold for Marie Buss
Lønforhold for Mads Vesterby Damm

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*