Det fremgår af oplysninger, som Tårnby Kommunes personalechef Helle Pedersen uopfordret har fremsendt til Journalista.dk. Her af fremgår eksempelvis, at Tårnby Kommune betaler faggrupper op til 92.000 kroner mindre om året, end hvad naboerne aflønner med.
Når talen falder på løn indenfor det offentlige, synes den udbredte opfattelse at være, at alle tjener det samme. Forstået på den måde at eksempelvis en folkeskolelærer i Hjørring har samme indkomst som kollegaerne, der arbejder på skoler i Odense og Roskilde.
Men som Journalista.dk kunne dokumentere i forbindelse med vores løngennemgang for sygeplejerskerne sidste år, kan der være afgørende forskelle fra arbejdsplads til arbejdsplads.
Forhold der også gør sig gældende for Tårnby Kommune, som ifølge sine egne tal, betaler en stor del af sine faggrupper væsentligt mindre, end hvad tilfældet er i nabokommunerne.
Vær den første til at kommentere