Grønlandsk toppolitiker brugte over 30.000 kroner på enkeltbillet mellem Danmark og Canada – under rejse til flere hundrede tusinde kroner

Del artiklen her:

Når grønlandske politikere rejser til udlandet, er der ingen smalle steder. Det var der heller ikke, da den ellers erklærede sparsommelige minister Randi Vestergaard Evaldsen, sammen med en række embedsmænd besøgte Canada.

– Der skal nu og i de kommende år træffes nogle vanskelige politiske valg, foretages skarpe prioriteringer.

Sådan lød det forsommeren 2016 ifølge det statsejede grønlandske medie KNR fra Randi Vestergaard Evaldsen, da den daværende Naalakkersuisoq for finanser, svarende til finansminister i den grønlandske regering, overfor det grønlandske parlament redegjorde for Grønlands økonomiske situation. Ifølge den daværende minister og nuværende formand for det borgerligt erklærede parti Demokraterne, var det samtidig nødvendigt at foretage de hårde prioriteringer, ved at sørge for at den offentlige grønlandske sektor ikke fortsatte med at vokse sig endnu større.

Læs også : Grønlandsk toppolitiker scorer årsløn på 871.745,72 kroner – og tilbageviser myte

Et krav om mådehold indenfor det offentlige, der dog ikke synes at fremgå, når man kigger Randi Vestergaard Evaldsens forbrug nærmere efter i sømmene. For når Randi Vestergaard Evaldsen har været på udenlandsrejser, har skatteyderne i dén grad måtte holde for, så hun har kunnet opnå den størst mulige komfort.

Faktura for flybillet mellem Toronto og København for Randi Vestergaard Evaldsen

 

Ekstraregning for borde og stole på hotel

Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos det grønlandske Selvstyre. Vel og mærke aktindsigter, som man fra Selvstyrets side tydeligvis ikke har haft den store lyst til at udlevere. Således tog det indtil flere rykkere, før der skete fremsendelse af bilagene.

Læs også : Opfandt doktorgrad og lektortitel – og scorede millionkontrakt med Selvstyret

Det kan skyldes at de dokumenterer et forbrug, som langt fra må anses for tilbageholdende. Hvilket blandt andet skyldes, at Randi Vestergaard Evaldsen gjorde brug af en særdeles dyre flybilletter. Således kostede det skatteyderne 31.337 kroner alene, at hun kunne flyve på en enkeltbillet mellem canadiske Toronton og København.

Det var med til at gøre, at man fra Selvstyrets side vurderer, at Canada-rejsen for Randi Vestergard Evaldsen og deltagende embedsmænd, endte med at stå i 300.000 kroner.

Læs også : Selvstyret betalte for samtalebog med Lars-Emil Johansen – bevilget af hans egne ansatte

Men så var der eksempelvis også luft i budgettet til, at Selvstyret kunne betale for guldtæpper, stole og borde, der tilsyneladende måtte lade livet under besøget i Canada – hvilket medførte en ekstraregning på 8.245 kroner.

Udgifter afholdt i forbindelse med messebesøg i Canada
Udgifter afholdt i forbindelse med messebesøg i Canada

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*