Politiet efterforsker efterhånden kun sjældent en række type forbrydelser, hvilket ifølge ordensmagten skyldes manglende ressourcer. Men samme problem synes ikke at gælde, når Folkemødet kalder på Bornholm.
Hvis du som butiksejer ringer til politiet i forbindelse med et igangværende tyveri, skal du ikke nødvendigvis regne med, at en patrulje bliver sendt til stedet. I stedet er forventningen fra ordensmagten, at butiksejeren selv til en vis grad tager affærer, ligesom han eller hun også kontakter sit forsikringsselskab, for at få dækket sit tab.
Sådan lød i hvert faldk konklusionen i en TV2-dokumenter, der i 2019 trak nationale overskrifter. Hvilket efterfølgende fik politiledelsen til at kræve yderligere ressourcer til den daglige drift, som den omtalte som særdeles udfordret grundet stadigt stigende økonomiske begræsninger.
Men der synes dog at være en række undtagelser til, hvornår der er lavvande i politiets kasse. For som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Rigspolitiet, synes der ikke på samme måde at være økonomiske problemer, når det handler om tilstedeværelsen under Folkemødet.
Politifolk beværter for millioner på Bornholm
Ifølge de fremsendte opgørelser fra Rigspolitiet, lød den samlede regning for skatteyderne for politiets deltagelse ved Folkemødet 2019 på 15.100.434 kroner. En udgift der dog ikke inkludere lønninger til de udsendte politifolk, der var til stede under den politiske festival på solskinsøen.
Den helt store udgiftspost var det, som ifølge opgørelserne blev anført som ”Transport og forsendelse”. Forhold der tidligere år blandt andet har dækket over, at Rigspolitiet har fundet det nødvendigt at chartre privatfly, så de mange udsendte betjente kunne komme hurtigt frem og tilbage mellem først og fremmest København og Rønne.
Samtidig spillede det også ind på den samlede regning, at der var store udgifter forbundet med at beværte politifolkene. Således måtte skatteyderne af med 1.713.122 kroner for det, som Rigspolitiet omtaler som ”Føde- og drikkevarer/i øvrigt”, ligesom politifolkenes morgenmad på Bornholm i sig selv løb op i 52.566 kroner.
Vær den første til at kommentere