Forsker promoverer og arbejder for ekstrem miljøorganisation – og er fast gæst i lufthavnene

Del artiklen her:

Der er tilsyneladende langt fra de politiske udmeldinger og aktivismen hos RUC-forskeren Laura Horn og så til, hvordan hun selv agerer i forhold til CO2-udledninger.

– Jeg vil faktisk hellere være sammen med mine studerende, men når politikere ikke lytter til forskere, så er vi nødt til at gå på gaden.

Sådan lød det den 25. oktober i år fra Laura Horn, da hun til statsmediet DR udtalte sig på vegne af XR Scientists. En underafdeling af Extinction Rebellion, der denne dag holdt en aktion foran Klimaministeriet. Det for at gøre opmærksom på, hvad den anså for nødvendigheden af omfattende og indgribende ændringer i danskernes adfærd – ellers ville de miljømæssige konsekvenser ifølge organisationen blive katastrofale.

Læs også : Dansk klimaforsker kræver nul flyrejser for andre – men flyver selv til miljøkonference i Danmark i stedet for at tage færgen

En del af aktionen bestod i, at Extinction Rebellion blokerede vejene omkring Klimaministeriet, for derved at få de forbipasserendes opmærksomhed. Hvilket dog langt fra er en aktionsform, som organisationen begrænser sig til. Således har den flere gange i specielt udlandet været anklaget for ikke kun at have ekstremistiske holdninger, men også for at gøre brug af lignende fysiske virkemidler.

RUCs opgørelser over Laura Horns seneste flyrejser

 

Stoppede først sine flyvninger da coronaen brød ud

Derfor skulle man måske også tro, at Laura Horn selv ville gå forrest, når det handlede om ikke at gøre brug af fly. Specielt fordi hun i forbindelse med aktionen den 25. oktober ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk hos RUC, stod for at invitere en del af talerne.

Læs også : Miljøforkæmpere med forkærlighed for taxaer : Danmarks Radio bruger – endnu engang – millioner af kroner på hyrevogne

Ifølge opgørelserne fra universitet, har Laura Horn nemlig langt fra holdt sig tilbage, når det har handlet om at gøre brug af de stærkt CO2-udledende fly. For i perioden op til coronanedlukningerne, var hun nemlig en fast gæst i lufthavnene. Alene i 2019 tog hun således flyet to gange til både Frankrig og England, ligesom hun også drog i lufthavnen for at flyve til møder i Polen, Bulgarien og Italien.

Læs også : Kun det bedste godt nok til Dan Jørgensen og hans kæmpe følge : Brænder 350.000 kroner af på mødelokale under miljøtopmøde

Sidste gang Laura Horn hoppede ombord på et fly, skete ifølge RUC den 30. januar 2020. Således skulle der tilsyneladende en coronapandemi til, før hun ligesom alle andre blev tvunget til enten at blive hjemme eller finde alternative transportformer.

Laura Horns invitation til potentielle talere

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*