Kun det bedste godt nok til Dan Jørgensen og hans kæmpe følge : Brænder 350.000 kroner af på mødelokale under miljøtopmøde

Da COP25 løb af stablen i december, var det at holde møder hos den store danske delegation ikke bare noget, som man lige gjorde – det krævede nemlig særdeles gode skatteyderbetalte rammer.

Dan Jørgensen Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Tilbage i 2009 arrangerede Danmark COP15-møde, hvilket var et møde, der formentligt bedst huskes for, at den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen næsten faldt i søvn under de afsluttende forhandlinger. Ligesom det også kostede de danske skatteydere omkring 1 milliard kroner, at det årligt tilbagevendende FN-klimatopmøde lagde vejen forbi.

De seneste års COP-møder har langt fra været nogen succes, da man fra delegationernes side ikke er nået frem til egentlige bindende aftaler. Det var heller ikke tilfældet ved COP25 i Madrid, der blev afholdt i december. På trods af der blev afsat yderligere dage til mødet end forventet, lykkedes det alligevel ikke for deltagerne at nå frem til fælles fodslag.

Læs også : Socialdemokrat drog til Seoul og Senegal – for at studere gadebelysning

Det skete fra dansk side på trods af, at mødeforholdene for delegationen fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet må anses for at have været særdeles iøjnefaldende. Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos ministeriet, at ministeren Dan Jørgensen og hans følge af medrejsende embedsmænd, blev budt særdeles gode vilkår i den spanske hovedstad.

Dele af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets udgifter til COP25 i 2019

 

Dyre chilenske indretningsarkitekter

Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, fandt ministeriet det således ikke kun nødvendigt at leje et mødelokale til ministeren og hans store medrejsende delegation på 18 embedsmænd og en såkaldt klimaambassadør. Skatteyderne fik nemlig også lov til at betale for, at et konsulentfirma stod for indretningen.

Læs også : Dan Jørgensens nye pressechef hadede højtlønnede – nu tjener hun selv lige under 1 million kroner om året

Selve lokalelejen medførte en regning på 161.516 kroner, hvilket blev arrangeret igennem et chilensk firma. Det efter at det i første omgang var Chiles hovedstad, Santiago, som skulle have arrangeret COP25-konferencen. Men efter omfattende uroligheder i det sydamerikanske land, valgte FN at flytte det til Madrid.

Læs også : Dan Jørgensens partifælle ansat som pressechef – til en langt højere løn end forgængeren

Det var dog dyrere at få chilenerne til at indrette selve delegationslokalet, end det var at leje det. Således medførte alene indretningen en udgift til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på 185.763 kroner, hvorved den samlede regning for at gøre brug af mødelokalet i dagene mellem den 2. og 13. december 2019, løb op i 347.279 kroner.




1 Comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*