Folkemødet fordobler priserne på blot to år – og offentlige myndigheder betaler gladeligt

Del artiklen her:

Senere på ugen går Folkemødet i gang på Bornholm. Men fra arrangørens side er der åbenlyst ikke tilfredshed med den indtjening, som den politiske festival generer.

Foreningen Folkemødet kunne lyde som en demokratisk ledet organisation, hvor der var fuld gennemsigtighed i forhold til trufne beslutninger og fordelingen af overskuddet. Men som Journalista.dk tidligere har kunnet afdække, er dette langt fra tilfældet.

Det skyldes først og fremmest, at Folkemødet er ledet af en såkaldt selvsupplerende ledelse. Det vil sige hvor det er den allerede eksisterende ledelse, der udpeger hvem den skal være en del af bestyrelsen eller andre ledende organer. Blandt medlemmerne af foreningen og dermed reelt dens bestyrelse, er eksempelvis den tidligere DR-direktør Ulrik Haagerup, der under sin tid hos statsmediet, på licensbetalernes regning fløj frem og tilbage på arbejde.

Læs også : Fyrede – igen – flere hundrede varme hænder : Regionsråd brugte alligevel – igen – 400.000 kroner på Folkemødet

Spørgsmålet om Folkemødets økonomi er specielt interessant i forbindelse med, at det de kommende år forhøjer prisen afgørende. Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos flere af årets deltagere.

Del af aftale indgået mellem Folkemødet og DIPD

 

200.000 kroner for at leje et lille stykke jord og for at blive Folkemødepartner

Det drejer sig blandt andet om den aftale, der er indgået mellem Foreningen Folkemødet og DIPD, der er en forkortelse for det danske institut for flerpartisamarbejde. Et institut der som mange andre offentlige organisationer allerede nu har bundet sig til, at det også vil være til stede på Bornholm i både 2023 og 2024.

Læs også : Region har ikke råd til mad til indlagte børns forældre – men flere hundrede tusinde kroner til politikernes Folkemødebesøg

Vel og mærke en tilstedeværelse, som bliver en mere og mere bekostelig affærer for skatteyderne. Således må de i år inklusiv moms af med 111.500 kroner, for at instituttet de fire dage Folkemødet varer, kan leje 160 kvadratmeter jord og samtidig få status af partner. Til næste år stiger prisen markant, da DIPD kan se frem til en regning på 155.250 kroner, mens samme ydelse i 2024 koster 199.000 kroner.

Læs også : Professionshøjskole på sommerudflugt : Brænder langt over 300.000 kroner af på Folkemødet – men nægter at udlevere dokumentation for beløbet

Det er dog langt fra den eneste faktura, som offentlige organisationer som DIPD kan se frem til at modtage fra Foreningen Folkemødet. Således kommer udgifter til eksempelvis opsætning og nedtagning af telte oven i, hvorfor den samlede regning kan forventes at blive langt højere.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*