På blot få måneder har Esbjerg-advokaten Vibeke Beck Westergaard kunnet fremsende yderligere fakturaer til Varde Kommune, så den lille vestjyske kommune nu har betalt langt mere for en undersøgelse, end hvad den faktisk omhandler.
Omkring 100 timers arbejde – med en forventet udgift på i størrelsesordenen 300.000 kroner.
Sådan lød forventningerne fra Vibeke Beck Westergaard, da Esbjerg-advokaten overfor Varde Kommune oplyste, hvad det formentligt ville komme til at koste at få hende til at udføre en undersøgelse af udbetalinger om tabt arbejdsfortjeneste til kommunens byrådsmedlemmer.
Udbetalinger af formodede ulovlige udbetalinger, der omhandler tabt arbejdsfortjeneste på 1.6 millioner kroner.
En sag der efterhånden har to år på bagen og som kom i direkte forlængelse af, at vi på Journalista.dk i samarbejde med Tommy Søndergaard kunne afdække, hvordan byrådsmedlemmerne i den vestjyske kommune i årevis udbetalte sig selv og hinanden ulovlige vederlag, for i strid med reglerne at være ferieafløsere for hinanden.
Nye aktindsigter opnået af Tommy Søndergaard hos Varde Kommune som han har stillet til rådighed for Journalista.dk fastslår nu, at Vibeke Beck Westergaard har fremsendt regninger til Varde Kommune, der langt overstiger hvad sagen om tabt arbejdsfortjeneste faktisk omhandler.
Således har hun nu i alt tjent lige over 1.8 millioner kroner på at undersøge, om udbetalingerne på 1.6 millioner kroner var korrekte.
På Journalista.dk har vi kontaktet Vibeke Beck Westergaard for at høre, hvordan det overhovedet har været muligt for hende at bruge så mange timer på en sag, hun selv inden hun begyndte at arbejde på den, mente var forholdsvist overskuelig.
Men lige så hurtig som hun har været til at fremsende fakturaer til Varde Kommune, lige så lidt har hun lyst til at tale om skatteydernes udgifter til hende.


Andre artikler om Varde Kommune
Vild regning for simpel advokatundersøgelse: Har scoret 1 million kroner mere end lovet
Kommune ville lukke munden på manden der afslørede skandaler – gav ham ulovlig karantæne
Hukommelssvigt om ulovlige udbetalinger til byrådsmedlemmer: Nu har de forfremmet hende
Embedsmænd påstod direktører godkendte ulovlige udbetalinger: Kan ikke huske hvem
Byrødder fik millioner i ulovlige vederlag: Har nu fået fastslået ulovlig tabt arbejdsfortjeneste
Byrådsmedlem på campingferie mens han påstod at arbejde som ferieafløser – og blev aflønnet ulovligt
Venstrefolk sendte email til forkert adresse: Afslører sig selv i at koordinere smædekampagne

Vær den første til at kommentere