Byråd gennemfører kæmpe nedskæringer – men brænder flere hundrede tusinde kroner af på Barcelona-tur

Del artiklen her:

Umiddelbart skulle man tro, at forskellen mellem Herning og Barcelona var til at få øje på – og det var begrænset hvilke reelt brugbare faglige indtryk, midtjyderne kunne få med sig hjem fra Middelhavsbyen. Alligevel var det sydens sol, som herningenserne valgte til en dyr studietur.

I både 2020 og 2021 lagde coronaen i dén grad begrænsninger på rejselysten, hvilket også havde indflydelse på de studierejser, som ellers var planlagt for byrådsmedlemmer landet over. Omvendt synes der i 2022 at være kommet gang igen i en række af de rejser, som igen og igen er blevet udsat.

Det drejer sig eksempelvis om Herning Kommune, der ellers i forbindelse med sensommerens budgetforlig konstaterede, at der var behov for nedskæringer. Således stod 29 ud af de 31 byrådsmedlemmer bag, at der i 2023 skal findes 25 millioner kroner via besparelser – mens sparekravet årligt når op på 55 millioner kroner fra 2024 og frem.

Læs også : Selv advokater på støtten : Herning bruger milliarder på løntilskud

Et forhold der blandt andet kommer til at betyde, at skolebyggerier udskydes. Ligesom der også vil blive skåret ned på andre anlægsopgaver, som ellers var planlagt til at skulle gå i gang.

Udgiftsbilag afholdt af Herning Kommune afholdt i forbindelse med Barcelona-rejse

 

Rejsearrangør hyret til at forberede studierejsen

Med så udtalte økonomiske udfordringer, skulle man måske tro, at Herning Kommunes politiske top ville gå forrest med et godt eksempel. Det ved at fjerne alle egne udgifter, som ikke kunne anses for strengt nødvendige.

Læs også : Regeringen har lige fået kæmpe lønforhøjelse – men den griner de af i Randers og Herning : Her tjener bureaukraterne nemlig langt mere


Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos midtjyderne, var der alligevel luft i budgettet til en studietur dette forår til den spanske storby Barcelona. Det for at byrådsmedlemmer og ledende embedsmænd kunne studere erhverv og kultur, hvilket blev en bekostelig affærer for skatteyderne. Således måtte de i alt af med 213.474 kroner eksklusiv moms, eller hvad der svarer til 266.842 kroner inklusiv den statslige afgift, for at sende en større delegation til Barcelona.

Læs også : Borgmester stopper frivilligt : Alligevel millionær på sin fratrædelsesgodtgørelse

Den største del af budgettet gik måske ikke så overraskende til flybilletter og overnatninger i hotelværelser i Barcelona i de tre dage, hvor Herning Kommunes udsendte opholdt sig i byen. Det spillede dog også ind på regningen, at Herning Kommune havde hyret en rejsearrangør til at gennemføre studierejsen.

Udgiftsbilag afholdt af Herning Kommune afholdt i forbindelse med Barcelona-rejse

 

Udgiftsbilag afholdt af Herning Kommune afholdt i forbindelse med Barcelona-rejse
Herning Kommunes opgørelse over samlede udgifter til 2022-tur til Barcelona

Del artiklen her:




1 Comment

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*