Byrådsmedlem efter indgået aftale om modtagelsen af hemmeligt gyldent håndtryk : Jeg går ellers ikke ind for gyldne håndtryk

Pressefoto fra Herning Kommune af Lone Nielsen
Del artiklen her:

Ifølge Lone Nielsen var det alene en politisk beslutning der gjorde, at hun blev fyret som socialrådgiver fra kommunen, hvor hun i over 15 år har siddet i byrådet.

Herning Kommune Lone Nielsen

– Det er jo en meget usædvanlig og kompleks sag. Og det parterne har været enige om, det er at kigge fremad. Både af hensyn til medarbejderen Lone Nielsen, og Herning Kommune.

Sådan lød det i begyndelsen af maj måned fra advokaten Søren Ole Nielsen, da han over TV Midtvest forklarede om den fratrædelsesaftale, der netop var indgået mellem Herning Kommune og det mangeårige medlem af Herning byråd, Lone Nielsen. En fratrædelsesaftale som Journalista.dk tidligere på dagen kunne afsløre sikrer Lone Nielsen et ukendt gyldent håndtryk, da man fra kommunens alene har ønsket at oplyse overfor Journalista.dk, at byrådsmedlemmet i forbindelse med aftalens indgåelse, modtog en kontant udbetaling på 164.465 kroner.

Læs også : DR-stjernes fede bijob : Herning Kommune betalte 68.000 kroner for at blive skamrost i kort og overset video

Hertil kommer så månedlige lønudbetalinger på 32.893 kroner i en periode, som Herning Kommune nægter at oplyse om længden på.

Udtalelse fra Herning Kommune om fratrædelsesaftale for Lone Nielsen

 

Fyret byrådsmedlem : Det er politisk bestemt

Overfor blandt andet TV Midtvest har det tidligere lydt fra Lone Nielsen, at hendes afsked med Herning Kommune socialforvaltning alene har været politisk bestemt. Det på trods af at en revisionsrapport ellers ifølge det statslige medie tidligere har fastslået, at der var en række fejl i hendes sagsbehandling omkring tvangsfjernelsen af børn.

Læs også : 10 timers fagligt indhold på 4-dages tur : Kommune brugte 120.000 kroner på besøg i Tallinn – for at se stedet hvor Dannebrog faldt ned fra himmelen

Overfor Journalista.dk oplyser Lone Nielsen i en email, at hun er fuldt tilfreds med den indgåede fratrædelsesaftale med Herning Kommune :

– I forhold til min egen konkrete sag, kan jeg kun sige, at jeg overordnet finder den fratrædelsesaftale jeg har indgået tilfredsstillende, og jeg har derfor af familiemæssige og personlige årsager valgt at takke ja, og se frem af. Det har været en hård periode, og jeg har mange vigtige politiske sager og forpligtelser der kræver min opmærksomhed lige nu, og det er det jeg vil bruge min tid på fremadrettet. Mere kan jeg ikke udtale mig om den konkrete sag, men set generelt vedrørende fratrædelsesaftaler til medarbejdere vil jeg gerne tilføje, at der jo ikke er noget unormalt i, at en arbejdsgiver indgår en fratrædelsesaftale som et forlig med en medarbejder, såfremt der er grundlag for dette i det fagretlige system. Det sker både i det private og i det kommunale.

Læs også : Selv advokater på støtten : Herning bruger milliarder på løntilskud

Ifølge Lone Nielsen er gyldne håndtryk i det hele taget noget, som hun tager afstand fra :

– Jeg er bekendt med at der findes eksempler på, at man udbetaler det man kalder ”et gyldent håndtryk”, men det er jo noget der fungerer på direktionsniveau, og det er jo en helt anden diskussion. I forhold til den type af aftaler, så er jeg imod, at man helt uden sagligt grundlag udbetaler store summer til direktører ved en kontrakts udløb. Jeg er ikke bekendt med at Herning kommune har indgået den slags aftaler.

Del artiklen her:




2 Comments

  1. Selvfølgelig går hun ind for det ‘gyldne håndtryk’.
    Dobbeltmoralen og hykleriet jo ingen grænser. 😀

  2. Rart at nogen går i dybden! Min kæphest er at: Ingen advokater vil føre sager mod Danske Bank. Det er lovstridigt for vi er alle lige for loven – undtagen DB!
    Hvis jounalista er interesseret vil det glæde mig med en “køn” historie.

Skriv et svar til christian leth Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*