Chef har fået kæmpe gyldent håndtryk – men fortsat ansat i sit millionjob hos Slots- og Kulturstyrelsen

Del artiklen her:

På trods af løfterne fra politisk hold om at ansættelseskontrakter af denne type var et overstået kapitel, fastslår en chefs ansættelse hos Slots- og Kulturstyrelsen, at dette ikke er tilfældet.

– Det er et overstået kapitel.

Sådan lød det igen og igen fra politisk hold i forlængelse af en række afsløringer af, at ledende embedsmænd havde fået fratrædelsesgodtgørelser. Vel og mærke godtgørelser der var kommet til udbetaling på trods af, at medarbejderen var fortsat i samme job som hidtil.

Det skyldtes ifølge udtalelser fra en række politikere, at det var slut med ansættelser på åremål. Ansættelsesformer hvor en ledende embedsmand eksempelvis blev ansat i 4 år, for så at modtage en bonus på op til et helt års løn, hvis ansættelsen blev fastholdt i hele perioden.

Læs også : Kommunikationsmedarbejder sagde op efter 1½ år : Scorede alligevel gyldent håndtryk på 3/4 million kroner

Efterfølgende kunne der så igen og igen ske forlængelse af åremålskontrakten, hvilket kunne sikre den ledende embedsmand yderligere fratrædelsesgodtgørelser oven i den almindelige løn. Derved kunne i forvejen attraktive stillinger gøres endnu mere eksklusive, fordi der reelt kunne siges at være tale om skjulte markante lønforhøjelser.

 

Fratrædelsesgodtgørelse kommet til udbetaling – selv om ansættelsen er fortsat

Men selv om det igen og igen har lydt at fremgangsmåden er et overstået kapitel, finder den stadig anvendelse indenfor den offentlige sektor. Eksempelvis hos Slots- og Kulturstyrelsen, hvilket fremgår af aktindsigter Journalista.dk har opnået hos styrelsen.

Læs også : Stoppede frivilligt : Scorede alligevel gyldent håndtryk på 1.8 millioner kroner

Eksempelvis i de lønforhold, der i 2022 gjorde sig gældende for den såkaldte enhedschef Lone Ravn. Ifølge opgørelserne fra hendes arbejdsgiver tjente hun i 2022 i alt 1.704.498 kroner. Et beløb der ud over bruttolønnen også dækker over pensionsindbetalingerne, hun sidste år fik fra sin arbejdsgiver. Samt det såkaldte engangsvederlag på 60.000 kroner, som skatteyderne også blev pålagt at betale hende.

Læs også : Direktør i fattig kommune fik gyldent håndtryk på 1.4 millioner kroner – og beholdt det på trods af nyt topjob

Inkluderet i de 1.704.498 kroner var en fratrædelsesgodtgørelse på 626.538 kroner, som dog ikke dækker over, at Lone Ravn har forladt sin stilling. Således oplyser Slots- og Kulturstyrelsen i en email til Journalista.dk, at hun stadig er ansat.

Del artiklen her:




1 Comment

  1. De offentlige chefer, DJØFere til hobe, tildeler hinanden alverdens goder i deres små lukkede grupper.

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*