Direktør fik 335.000 kroner i fratrædelsesgodtgørelse – hvorefter hun blev genansat til sin statsministerløn

Landbrugsstyrelsens pressefoto af direktør Jette Pedersen
Del artiklen her:

Der var råd til ekstra gode julegaver i år hjemme hos Landbrugsstyrelsens direktør, efter hun ikke kun kunne fejre sin genansættelse, men også udbetalinger af hele to forskellige former for bonusser.

De seneste år har det jævnligt trukket store overskrifter, at direktører og andre ledende medarbejdere indenfor det offentlige har fået udbetalt store fratrædelsesgodtgørelser. Ofte i forbindelse med, at deres såkaldte åremålskontrakter er udløbet.

Kritikken er først og fremmest gået på, at der i en lang række tilfælde synes at have været tale om, at de højtstående embedsmænd ad den vej, har sikret sig skjulte lønforhøjelser. Dette da en række af disse embedsmænd, efterfølgende er fortsat i samme stillinger på uændrede vilkår. Det typisk til lønninger, som minimum har ligget på samme niveau som statsministeren, der i runde tal har en årlig indtjening på 1.6 millioner kroner.

Læs også : Presset økommune gav gyldne håndtryk i millionklassen efter skandalesager til direktører – og hævede skatten

Blandt dem der indenfor det seneste år har modtaget en af de meget omdiskuterede udbetalinger, har været Landbrugsstyrelsens direktør. Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos styrelsen.

Landbrugsstyrelsens opgørelse over aflønning af sin direktion i 2020

 

Jobopslag som skræddersyet til direktør

Af de fremsendte opgørelser fremgår således, at Landbrugsstyrelsens direktør, Jette Pedersen, havde et særdeles fornuftigt 2020. For mens de ansatte indenfor den private sektor som følge af coronakrisen dagligt frygter for deres ansættelsesforhold, var der anderledes højvande på Jette Pedersens lønkonto.

Læs også : Mens kommunens svageste rammes af sparekniven – så modtager to direktører 2.8 millioner kroner i gyldne håndtryk

Således havde hun sidste år en samlet indtjening på 2.035.760 kroner, hvoraf forskellige former for såkaldte engangsvederlag udgjorde 470.352 kroner. Af disse var de 335.352 kroner en ekstra udbetaling i forbindelse med udløbet af en åremålskontrakt, ligesom Jette Petersen også sikrede sig en bonus på 135.000 kroner i form af resultatløn.

Læs også : Kommunaldirektør fik forlænget sin ansættelse – men scorede samtidig kæmpe fratrædelsesgodtgørelse

På trods af fratrædelsesgodtgørelsen, fortsatte Landbrugsstyrelsens direktør alligevel i sin stilling efter indrykkelsen af et jobopslag, hvoraf det blandt andet fremgik :

– Du skal kunne skabe rammerne for et stærkt tværgående ledelsesmæssigt samarbejde og udvikle og lede baseret på en konstruktiv feedbackkultur, der gennem klar forventningsstemning giver styrelsens ledere et tydeligt ledelsesrum.

En beskrivelse så bredt formuleret, at den næsten måtte anses for skræddersyet til Jette Pedersen – som da også fik stillingen.

Jobopslag anvendt af Landbrugsstyrelsen brugt ved genansættelse af direktør

Del artiklen her:




3 Comments

  1. Ingen mangel på penge i det offenlige. Spørgsmålet er blot hvem der have dem. Åbenbart ikke pensionisterne der år efter år halter efter prisudviklingen.

  2. Tænk at hun vil være sig selv bekendt. Det er vores allesammens penge. Hun skulle skamme sig, men desværre er hun jo nok i de kredse hvor det er meget normalt

  3. @ Kurt Jensen. NEJ, der er ingen mangel på penge i det offentlige!
    Så sandt, så sandt. Danskerne(tyskerne kalder os med rette: “die dumme dänen”) betaler verdenens højeste skatter & afgifter, alligevel er vi altid i krise.
    Og hvem går det ud over?
    Tjo-såmænd, vores ældre borgere, pensionisterne og børnene.
    Fordi de skriger ikke så højlydt, som hvis f.eks det var Djøferne der blev sparet på!

    Denne pamper i Landbrugsstyrelsen, Jette Pedersen, hun er en typisk Djøfer, hvis eneste formål, fint assisteret af sin fagforening DJØF, er at lænse den danske statskasse for så mange kroner som muligt.
    Det er Djøferne der har opbygget den offentlige sektor og stats-administrationen i DK.
    De har derfor et dræbende greb om alle kolbøttterne(de kalder sig politikere), og kan derfor ikke undværres!
    Djøferne fremlægger konstant nye ideer og tiltag for kolbøtterne, der kan promoverer dem og sikre at de ikke mister sin taburet.
    Ingen kolbøtte ville i dag kunne overleve uden DJØF!

    Men, det er ikke gratis, i DJØF forstår man at sælge sig dyrets muligt, f.eks. ved at have verdenens bedste ansættelse-kontrakter.
    Ja, selv bedre ansættelse-forhold end kolbøtterne har på hoPPeborgen. + at hver gang en ny styrelse oprettes, er det Djøfere fra mellemledere niveau og op.
    Som til eks. HjemRejseStyrelsen med 250 ansatte. Hvad laver de i alle disse styrelser? LandbrugsStyrelsen? HjemRejseStyrelsen? SundhedsDataStyrelsen?

    Svaret er: de brænder danske skatteyders surt optjente penge af!
    Yderligere: hvorfor skal en kommune drives som en koncern, med en direktør fra DJØF?

    En undersøgelse af Dennis Nordmark konkluderede fornylig, at 65% af alle Djøfere ikke var i de stillinger de var ansat til at varetage.
    Hvad laver de så? Det vides ikke!

    Tænk nu på hvem i stemmer på ved næste valg. Hvis i stemmer på gammel-partierne, bliver den offentlige sektor kun større i DK. HVis man ønsker forandring skal der noget nyt til, ellers er det stemmespild.

    P. Stem NB! SIAD!

Skriv et svar til Piotr Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*