Direktør genansat til statsministerløn efter kæmpe fratrædelsesgodtgørelse : Arbejdspladsen mener ikke den havde nogen indflydelse

Landbrugsstyrelsens pressefoto af direktør Jette Pedersen
Del artiklen her:

Landbrugsstyrelsen ønsker ikke at forholde sig til rimeligheden i, at dens direktør først sikrede sig en stor fratrædelsesgodtgørelse – for efterfølgende at blive genansat til en løn på samme niveau som Mette Frederiksen.

– Vil du være med til at skabe vækst og arbejdspladser i landbrugserhvervet samtidig med, at vi passer på vores klima og miljø? Så er du måske den nye direktør, vi søger til Landbrugsstyrelsen.

Sådan lød en del af det jobopslag, som Landbrugsstyrelsen indrykkede vinteren 2020.

Dog skulle oplysningen om at styrelsen søgte en ny direktør ikke tages alt for bogstaveligt, da det ikke blev en ny medarbejder, som styrelsen ansatte. I stedet valgte man at genansætte sin hidtidige direktør, Jette Pedersen, der ellers teknisk set var fratrådt. Hvilket også gjorde, at hun fik en ekstra udbetaling oven i den almindelige løn, da skatteyderne blev pålagt at betale en fratrædelsesgodtgørelse til topbureaukraten.

Læs også : Direktør fik 335.000 kroner i fratrædelsesgodtgørelse – hvorefter hun blev genansat til sin statsministerløn

Som Journalista.dk tidligere har kunnet dokumentere på baggrund af aktindsigter opnået hos Landbrugsstyrelsen, var der tale om en ganske fornuftig ekstrabetaling, som kom oven i den almindelige løn. Således lød bonussen, der kom til udbetaling i forlængelse af udløbet af en såkaldt åremålskontrakt, på 335.352 kroner.

 

Styrelse med minimal lyst til at udtale sig om sin direktørs ansættelsesforhold

Det var dog ikke den eneste bonus, som Jette Pedersen modtog i 2020. Således kunne hun også se en nærmest fast resultatlønsudbetaling på 135.000 kroner gå ind på lønkontoen, så direktøren inklusiv traditionel løn og arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger, sidste år modtog en samlet betaling på 2.035.760 kroner.

Læs også : Presset økommune gav gyldne håndtryk i millionklassen efter skandalesager til direktører – og hævede skatten

Eller hvad der svarer til, at Jette Pedersen selv uden fratrædelsesgodtgørelsen og resultatlønsudbetalingen havde en aflønning direkte sammenlignelig med statsministerens, da Mette Frederiksen modtager omkring 1.6 millioner kroner om året.

Men ifølge Landbrugsstyrelsen, var beslutningen om at genansætte Jette Pedersen ikke én, de på nogen måde var involveret i.

Læs også : Mens kommunens svageste rammes af sparekniven – så modtager to direktører 2.8 millioner kroner i gyldne håndtryk

Således oplyser styrelsens presseafdeling i en email til Journalista.dk, at det var Landbrugsministeriet, der traf beslutningen. Samtidig ønsker Landbrugsstyrelsen ikke at kommentere på rimeligheden i, at Jette Pedersen fik udbetalt en stor fratrædelsesgodtgørelsen, uden at hun reelt forlod stillingen.

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Nå-dadada, men hvorfor ikke, nu har Journalista indført CENSUR!
    Det er som den “Pædofile Jeppe” siger: for mange ytringer fra folket truer demokratiet.
    Inlæg bliver slettet, når vi kritiserer DJØF!
    Under denne tråd er mindst 2 indlæg forsvundet!
    P.

Skriv et svar til Piotr Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*