
Selv om Filminstitutet i dén grad kæmper med økonomien efter et skandaleramt prestigeprojekt, synes der ikke at være nogle smalle steder, når det handler om at tage til udlandet og deltage i filmfestivaler – på skatteydernes regning.
70 millioner kroner.
Så stort et hul er der aktuelt i kassen hos Dansk Filminstitut, der typisk forkortes DFI, i forbindelse med skandaleprojektet om det såkaldte filmtag. En udendørs biograf placeret på toppen af DFIs bygning i den centrale del af København, hvis budget igen og igen er skredet.
Men hvad pengene er gået til, er dog ikke noget det skatteyderfinansierede DFI mener, at skatteyderne har krav på at få oplyst. Tvært i mod er der på det nærmeste tale om, at DFI mener at dets eget forbrug skal behandles som statshemmeligheder.
Skandalen om filmtaget medførte afskedigelsen af DFIs absolutte top, hvilket dog også blev en dyr oplevelse for skatteyderne, som måtte betale gyldne håndtryk for over 1½ million kroner. For den ene af modtagerne var der endda tale om, at han modtog sit andet skatteyderbetalte gyldne håndtryk indenfor få år – vel og mærke begge gange fra DFI.
Men derved synes forbrugsfesten ikke at være stoppet for ellers gældsplagede DFI, som i dén grad havde det store skatteyderbetalte checkhæfte fremme under årets Berlin-festival.
Andre artikler om DFI
Fik to gyldne håndtryk indenfor to år – fra samme arbejdsgiver
Statslige filmfolk fyrer den af under sydens sol : Bruger – igen – over 300.000 kroner på festival
Receptionsløver på skatteydernes regning : Filmfolk fyrede den – igen – af under festival
Vær den første til at kommentere