Eksminister scorede 600.000 kroner på at rådgive kommune – uden effekt

Folketingets pressefoto af Elsebeth Gerner Nielsen (De Radikale)
Del artiklen her:

Selv om rådgivningen fra Elsebeth Gerner Nielsen langt fra sikrede det ønskede resultat, kunne hun grine hele vejen til banken på skatteydernes regning – samtidig skærer kommunen ned på børnehaver og andre former for kernevelfærd.

Når kommuner kæmper om at få adgang til de statslige kasser, udspiller der sig bag kulisserne ofte en kamp, hvor det i høj grad er skatteyderne der betaler. Det var eksempelvis tilfældet, da flere jyske byer kæmpede om at få tildelt en afdeling af Syddansk Universitets it-uddannelser.

Afgørelsen faldt op mod jul hvor det blev Vejle Kommune, der trak det længste strå – hvilket medførte et tilsagn om 20 millioner kroner fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til videre undersøgelser af placeringen af uddannelserne.

Efter Journalista.dks oplysninger skete udvælgelsen af Vejle Kommune, uden at østjyderne gjorde brug af ekstern bistand. Hvilket langt fra kan siges om Kolding Kommune, der også var med i opløbet om uddannelsespladserne.

Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Kolding Kommune, at den indgik en aftale med den tidligere radikale minister Elsebeth Gerner. Det i forhold til, at hun skulle stå for blandt andet lobbyarbejdet forbundet med at skaffe it-uddannelserne til Kolding-området.

I alt drejede sig om 575.061 kroner, som den tidligere toppolitiker, der også har en fortid som rektor for Designskolen i Kolding, kunne opkræve via tre fakturaer.

Omvendt er der andre dele af den kommunale forvaltning i Kolding, hvor der er økonomisk smalhals. Således besluttede Kolding Kommune i forbindelse med budgetforliget for 2024, at der skulle ske nedskæringer på en lang række områder indenfor børne- og ungeområdet. Det blandt andet i form af Taps Børnehave, der af samme årsag måtte lade livet.

 

Andre artikler om Kolding Kommune

Arrangører af Obama-arrangement har før lovet gigantiske arabiske investeringer i Kolding – nu lover de at tiltrække internationale arbejdspladser i forbindelse med ekspræsidentens tale

Kaos forud for Obama-besøg : Kolding Kommune nægter at have indgået aftale med arrangører om økonomisk støtte

Koldings borgmester bijobber som sælger for privat forening : Forsøgte at overtale Region Syddanmarks formand til at støtte Obama-arrangement med 937.500 kroner

Borgmester glemte momsen : Obama-arrangement koster ikke Kolding Kommune 750.000 kroner – men 937.500 kroner

Kolding Kommune til advokat et år før offentliggørelse af Obama-tale : Hvordan kan vi bedst muligt støtte en privat forening med 1.000.000 kroner?

Kolding Kommune undersøgte først brandingværdien af Obama-besøg efter beslutning om støtte på 1 million kroner til privat forening – hvor borgmesteren sidder i bestyrelsen

Skatteydernes minutpris for Obamas tale i Kolding : 29.166 kroner

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Jeg bliver forarget.. jeg læser dagligt de brud..

    Hun skulle skamme sig,
    men de er skamløse, som regel,
    hvordan skulle de ellers kunne leve med sig selv?

    dette udspiller sig overalt i landet!

    vi betaler mere, men vi får mindre tilbage (på velfærd), mens de får mere for sig selv i gavebod,

    man kan spørge, hvordan er det ligefrem skatteydet finansieret velfærd (dvs. en livslang investering og med verdens højeste skat/afgifter, men på bekostningen af ens arbejdsfortjeneste og levestandard) eller folkestyre?

    Vågn op Folkens!

    Vi skal som folket gen-etablere og med opstart på lokalt niveau først, parallelt legale demokratiske fredelige og lovlige lokale byråd-boligejerforeninger fra borgere af borgere for borgere.

    Dernæst, oprettelse af et Udvalg, som alternativ og opposition til ønsket om ikke at have flere partier og dvs. befolkningssplittelse, men eet udvalg af borgere for borgere.. altså danskernes egne behov og interesser først, og som eneste, end, hvad vi ser i dag i StateCorporatisme, Staten og Industrielle interesser varetagelse, som per defintion er anti-demokratiske processer. Ikke meget Folkestyre over det, vel?

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*