Hos det offentligt ejede Movia går de ansatte særdeles langt, når det handler om ikke at udlevere oplysninger om en dømt dommer.
– Jeg er dommer, kender dig godt og behandler dit firmas retssager.
Sådan lød den korte udgave af ordvekslingen, som en retsassessor, niveauet lige under byretsdommer men med mulighed for at afsige kendelser på egen hånd, havde i en af Movias busser tilbage i 2019. Det i forbindelse med, at retsassessoren blev taget i at køre uden billet og på den noget specielle måde, forsøgte at tale sig ud af problemerne.
Den virkelige udfordring for retsassessoren blev dog, at Movia efterfølgende indledte en egentlig sag. Grundet sin status som ansat ved en af landets retter, blev den i sidste ende ført ved den såkaldte Særlige Klageret. En speciel retsinstans, hvor eksempelvis retsassessorer tiltales for embedsmisbrug.
I sagen om retsassessoren i en af Movias busser, afsagde Den Særlige Klageret sin dom i begyndelsen af dette år. Det ved at fastslå, at denne havde optrådt ”utilbørligt”. Fordi domme afsagt af Den Særlige Klageret som udgangspunkt er anonyme, har vi på Journalsita.dk ad anden vej siden afsigelsen forsøgt at få oplyst, hvem den pågældende retsassessor er.
Flere forskellige juridiske forklaringer underkendt af Ankestyrelsen
Det er blandt andet sket via det offentligt ejede trafikselskab Movia, fordi selskabet tidligere havde været i kontakt med den pågældende retsassessor. Det da retsassessoren har afsagt minimum én dom til fordel for Movia, hvilket skete i en voldssag, hvor billetkontrollører var blevet overfaldet.
Læs også : Embedsmænd dækker over dømt dommer : Nægter at oplyse hendes navn
Men hos Movia er man gået meget langt i forhold til ikke at udlevere navnet på retsasessoren, ligesom selskabet først efter flere nederlag ved sin klageinstans, Ankestyrelsen, udleverede navnet på retten, hvor assessoren arbejder. Men embedsmændene hos Movia har på trods af nederlagene ved Ankestyrelsen holdt fast i, at man ikke ville udlevere navnet på retsassessoren, der til dagligt arbejder hos Retten på Frederiksberg.
Det er senest sket med begrundelsen, at en dommer der dømmes for utilbørlig optræden har en så fremtrædende position, at vedkommende ikke skal tåle at få sit navn frem i lyset. Tidligere på ugen fik Movia underkendt denne årsag til manglende udlevering af navnet, ligesom selskabet eksempelvis også har forsøgt at nægte udleveringen med henvisning til et samfundsansvar, det mener at have påtaget sig.
Tiden vil så vise, om Movias embedsmænd anført af chefkonsulenten Tina Cort Pedersen, nu vil efterkomme afgørelsen fra Ankestyrelsen og udlevere navnet på retsassessoren. Eller om Movia vil fremkomme med en ny forklaring på, hvorfor udleveringen fortsat nægtes.
Retsassessoren fortryder formentlig bitterligt sin kommentar og vil ikke gøre det igen. Men det er rigtigt og dygtigt, at Journalista forfølger sagen principielt. Vi aner jo ikke, om der er andre ansatte ved domstolene, der udnytter deres privilegier.
Selv synes jeg, det virkede betænkeligt, når direktøren for Domstolsstyrelsen kunne sætte domstolene på stand by under Covid19 i foråret 2020, mens han personligt var del af en verserende sag (undersøgelseskommissionen for SKAT).