Endnu en studievært ansat på DR uden jobopslag : Skete i stedet via telefonsamtale – hvis indhold holdes skjult

Del artiklen her:

Selv om Danmarks Radio på mange måder er en del af den offentlige forvaltning, fortsætter det statslige mediehus alligevel med at ansætte studieværter, uden at andre end de på forhånd indvidede får mulighed for at byde ind.

Danmarks Radio

– Jeg sagde ja med det samme. Programmet er dedikeret til internationale nyheder, og det er jo et fantastisk stofområde. Som en tidligere vært plejede at sige i sin indledning til programmet: Det er en hel time hver søndag, hvor vi kigger ud over vildsvinehegnet og taler om, hvad der foregår i verden omkring os.

Sådan lød det fra Tue Blædel overfor Ekstra Bladet, da det i begyndelsen af april blev offentliggjort, at den tidligere P3-vært vendte tilbage til Danmarks Radio. Det efter at Tue Blædel ellers var blandt de studieværter, der blev afskediget hos statsmediet i forbindelse med en række nedskæringer sidste efterår.

Læs også : DR fortsætter ansættelserne af studieværter på P3 uden jobopslag : Helt morgenhold ansat i al hemmelighed – igen

I interviewet med Ekstra Bladet fortalte Tue Blædel samtidig, hvordan ansættelsesforløbet havde været :

– Det var meget udramatisk. Jeg blev ringet op af en chef på P1, som spurgte om jeg var interesseret i at være vært på programmet. Og så mødtes vi og tog en snak.

Udtalelse fra DR Jura om ansættelsen af Tue Blædel

 

Fast produce hos DR : Der spørges i netværket ved ansættelser af studieværter

Journalista.dk har tidligere kunnet afdække, hvordan studieværter på P3 ansætter hinanden, uden at der sker brug af jobopslag. Ligesom det indenfor de sidste par år også synes at have været praksis, at studieværter spørger i sit eget netværk for at høre, hvem der kunne tænke sig at arbejde på et fælles program på den statslige radiostationuanset at dette ikke var i overensstemmelse med reglerne hos det statslige mediehus.

Læs også : Manu Sareen trak i trådene : Scorede studieværtsjob på DR uden det blev slået op

Den manglende gennemskuelighed omkring ansættelsen gælder også, når det handler om Tue Blædels nye job som studievært på DR. Således oplyser DR Jura, der er Danmarks Radios juridiske afdeling, i en email til Journalista.dk, at man på trods af reelt at være en del af den statslige administration, ikke har fundet det nødvendigt at slå stillingen op :

– Stillingen som vært på P1 programmet ”Verdenspressen på P1” har ikke været slået op, da DR ikke har været forpligtet hertil. Som hovedregel skal alle ledige stillinger i det offentlige besættes efter offentligt opslag. Der er dog enkelte undtagelser til denne hovedregel. En af disse undtagelser er blandt andet, når der er tale om en værtsstilling, hvilket var tilfældet her.

Læs også : DR-stjerne slår falsk studieværtsjob op – for sjov

Samtidig oplyser DR Jura overfor Journalista.dk, at telefonomtalen der er omtalt i Ekstra Bladets artikel ikke er én, som man fra Danmarks Radios side har skrevet et referat af – uanset notatpligten indenfor den offentlige sektor.

Del artiklen her:




3 Comments

  1. Rødgardisterne vil sikre sig, at der KUN kommer ligesindede indenfor døren…
    Jeg væmmes.

  2. Hvor meget er medarbejderstaben steget med siden fyringsrunden? Er besparelserne ved at forsvinde i løn, så vi skal have endnu flere genudsendelser (selvom man skulle tro at det ikke var muligt)?

  3. “die summe dänen” ææææælsker at betale 85% i indkomst SKAT!
    Så får de nemlig en institution som DDR/Danmarks Dhimi Radio!
    Hvor det røde koppel styre 100%. Regimet i Danmark påstår at det er godt for jer.
    Der er jo penge nok, det har socialisterne luret.
    Så det er bare med at bruge løs, når chansen bydes, på socialistisk propaganda.
    Det har de egoistiske skattebetalere så godt af, de er jo rige, fordi de har job og betaler skat!
    Det er sådan public service fungere. Kontrolleret af Rønnen til 3.6 mill. om året. Fat det dog!
    I har selv stemt på socialisterne inde på Hoppeborgen. De eneste IKKE-socialister pt. på dette beskyttede værksted er NB. Stemte I på NB? Nej!
    Fordi I er en flok svagpissere, ligger I som I har redt!
    P.

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*