Der var fyldt godt op med besøgende, da Kronprinsesse Marys Bro blev indviet i slutningen af september. Men det blev en begivenhed, hvor skatteyderne måtte finde den helt store pengepung frem.
Omkring 30.000 lagde vejen forbi Kronprinsesse Marys Bro, da den blev indviet den 28. september. Det til et arrangement, hvor det i høj grad var netop Kronprinsesse Mary, der var centrum for begivenhederne. Således forestod hun blandt andet det traditionelle snoreklip, da den 1.4 kilometer lange bro over Roskilde Fjord officielt blev erklæret for åbnet.
Men kronprinsessens besøg var dog langt fra det eneste punkt på programmet, som blandt andet inkluderede et stort motionsløb med omkring 10.000 deltagere. Forhold der ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Vejdirektoratet var med til at gøre, at indvielsen blev en bekostelig affærer for skatteyderne.
Det af en bro som langt fra har haft det antal brugere, som Vejdirektoratet havde forventet inden åbningen. Hvilket formentligt skyldes at personbiler skal betale 14 kroner for at gøre brug af broen, som kun giver en kort genvej eksempelvis på vejen til og fra København.
Klargøring, trafikavikling og shuttlebusser fik regning til at løbe op
Men udfordringerne var dog gemt af vejen, da broen blev åbnet tilbage i slutninger af september. For her blev alle sejl sat til, for at det kunne ske under pomp og pragt.
Læs også : Enorme storskærme og specielkonstruktioner : Motorveje indvies for millioner af kroner
Opgørelser udarbejdet af Vejdirektoratet fastslår, at festlighederne i alt kostede skatteyderne 1.545.639 kroner. En væsentlig post på budgettet var de 478.294 kroner, som Vejdirektoratet brugte på ”Planering af pladsen, hyggepladshegn, trapper, el til alle telte og scene/lyd”. På samme måde som det også spillede ind på den samlede regning, at udgifterne til afmærkninger og skiltning i forbindelse med trafikafviklingen løb op i 301.155 kroner.
For at få bragt gæster og tilskuere frem og tilbage mellem broen og de omkringliggende byer, var det samtidig nødvendigt at indsætte shuttlebusser – hvilket medførte en regning på 120.500 kroner.
Ingen kvaler skatteyderne betaler!
Hvor mange extra hænder kunne dagpleje & børnehaver få for 1.5 million?
“die DUMME dänen!”
PS: tillykke med klimaloven! hahahahaha