Folketingsmedlem for SF ansat af DR uden jobopslag – to gange. Bemærk : Opdateret 8. marts 2021

Folketingets pressefoto af Sigurd Agersnap (SF) taget af Marie Hald
Del artiklen her:

Bemærk : Denne artikel er opdateret den 8. marts 2023. Det efter at Danmarks Radios juridiske afdeling har oplyst, at dens tidligere oplysninger var forkerte. DR Juras fortæller nu, at Sigurd Agersnap blev ansat efter brugen af jobopslag. 

SFs nyvalgte Folketingsmedlem Sigurd Agersnap havde inden Folketingskarrieren tog fart en iøjnefaldende ansættelse hos Danmarks Radio, hvor statsmediet ansatte ham ad flere omgange uden at andre kunne byde ind på stillingen.

Folketingsvalget i november blev langt fra, hvad Socialistisk Folkeparti havde håbet på. Godt nok gik partiet frem fra 14 til 15 mandater, men venstrefløjspartiet nåede ikke op på et niveau, hvor det for alvor kunne spille en rolle ved den efterfølgende regeringsdannelse.

SFs ene ekstra mandat kunne til en vis grad siges at gå til Sigurd Agersnap, der opnåede valg i Københavns Omegns Storkreds med et udgangspunkt i Ballerup. Det efter at hans første platform som politiker var som byrådsmedlem i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor han som 24 årig blev valgt ind for første gang i 2017.

Læs også : Lønfesten fortsætter på statsmediet : DR giver ny mellemleder over 800.000 kroner i løn

Sideløbende med sin politiske karriere i den københavnske forstadskommune, havde Sigurd Agersnap også en ansættelse hos Danmarks Radio. Vel og mærke efter et forløb, der må anses for markant.

 

Politiker undgik at hans stillinger blev slået op

Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos statsmediet, at Simon Agersnap første gang blev ansat den 5. november 2020. Det i en ikke nærmere defineret konsulentstilling, der blev gjort tidsbegrænset.

Læs også : Regional statslig tv-station fik skandaleramt kommunalt tilskud til udsendelser – som seerne fravalgte

Det så den løb fra den 5. november 2020 og indtil den 31. oktober 2021.

Det vel og mærke på en måde, så der ikke var tale om, at andre kunne byde ind på jobbet – fordi det ikke blev slået op. Da Sigurd Agersnaps midlertidige stilling udløb, blev han tilbudt én ny, hvor han også havde rang af konsulent.

Den nye tidsbegrænsende stilling løb fra den 1. november 2021 til den 31. maj 2022, hvilket igen skete uden, at den blev slået op.

Læs også : Økonomisk lussing til DRs generaldirektør : Må nøjes med årsløn på 3.785.796 kroner – har tidligere fået kæmpe bonus efter massefyringer

Under den sidste af de tidsbegrænsede stillinger, blev SF-politikeren tildelt et fast job på statsmediet. Det skete fra den 10. december 2021, hvor Danmarks Radio imod sædvane i forhold til ansættelserne af ham, valgte at foretage en mere klassisk ansættelsesprocedure.

Opdatering den 8. marts 2023 : Danmarks Radios juridiske afdeling, DR Jura, har i en email netop oplyst, at dens tidligere oplysninger omkring ansættelsen af Sigurd Agernsap var forkerte. Således var der tale om, at hans ansættelse skete efter brugen af jobopslag. 

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*