Når den kommunale Aarhus Havn sætter sig godt til rette ved middagsbordene, er der ingen smalle steder.
– Hos Nordisk Spisehus får du en restaurantoplevelse, som er mere end bare god mad og vin. Vi ser det som vores fornemste opgave at overraske og begejstre dig som gæst, og vi har derfor forberedt en 360 graders restaurantoplevelse for alle dine sanser. Menuen er udviklet af vores to erfarne køkkenchefer i tæt samarbejde med en af Barcelonas vildeste stjernekokke.
Sådan lyder en del af den omtale, som Nordisk Spisehus giver af sit selv på sin hjemmeside. En aarhusiansk restaurant med fokus på gourmet-mad, som har været med til at give den en lang række fremragende anmeldelser. Samtidig gør samarbejdet med stjernekokken fra Barcelona, Jordi Artal, at restauranten omtaler sig som et sted, hvor der kan opleves gourmet-mad på Michelin-niveau.
Blandt dem der har lagt vejen forbi den aarhusianske gourmet-restaurant, er Aarhus Havn hvilket skete den 18. januar 2018. Det til en middag der ifølge bilag udleveret til Journalista.dk af Aarhus Havn, blev en bekostelig affærer for skatteyderne.
Middag langt over klassisk beløbsgrænse for repræsentative middage
Det skyldes blandt andet, at der var godt fyldt op omkring bordet, da Aarhus Havn indbød forretningsforbindelserne fra DLG til middag på Nordisk spisehus. Ifølge de fremsendte bilag fra havnen, drejede det om tre embedsmænd fra havnen anført af direktør Jakob Flybjerg Christensen, mens man fra DLGs side også sendte tre mand til middagen.
De kunne blandt andet starte middagen med en omgang champagne og snacks, hvilket i sig selv stod skatteyderne i 990 kroner. Samtidig spillede det også ind på den samlede regning på 9.018 kroner, at hver af gæsterne fik serveret 5 retter med tilhørende vinmenu. Eller hvad der svarer til en gennemsnitlig kuvertpris på 1.503 kroner, hvilket er væsentligt over den grænse, som blev udstukket for repræsentative middage indenfor det offentlige i forbindelse med Brixtofte-sagen. Efter domstolenes vurdering, gik den nemlig ved en gennemsnitlig kuvertpris på 1.000 kroner.
Læs også : Evalueringsinstitut forgylder korrekturlæser : Scorede langt over millionen endnu engang i 2017
Det er dog ikke kun på Nordisk Madhus, at Aarhus Havn gerne finder kreditkortet frem, efter en ganske fornuftig middag. Det har eksempelvis også været tilfældet under besøg på det aarhusianske kunstmuseum, AroS. Her havde man fra havnens side besøg af grønlandske RAL, som over dyr rødvin og godt kød, blev forsøgt overtalt til at flytte den såkaldte Grønlandshavn fra Aalborg til Aarhus. Her lød regningen på 6.075 kroner – eller lige præcis over beløbsgrænsen på 1.000 kroner per kuvert.
Vær den første til at kommentere