Evalueringsinstitut forgylder korrekturlæser : Scorede langt over millionen endnu engang i 2017

Del artiklen her:

Det at læse korrektur på eksempelvis rapporter, er ikke noget man bare lige gør. I hvert fald ikke hos Danmarks Evalueringsinstitut, som fast bruger millioner af kroner på at få rettet stave- og formuleringsfejl.

Danmarks Evalueringsinstitut EVA

– EVA arbejder for at udvikle kvaliteten af uddannelse, undervisning og læring i det danske uddannelses- og dagtilbudssystem. Det gør vi ved at indsamle, producere og formidle viden, der er relevant for ledere, undervisere, konsulenter på uddannelsesinstitutioner, skoler, i forvaltninger, i dagtilbud for børn og i ministerier.

På blandt andet denne måde markedsfører Danmarks Evalueringsinstitut, normalt forkortet til EVA, sig selv på sin hjemmeside. Her slår det skatteyderfinansierede institut samtidig fast, at man ønsker at opnå og fastholde en position som førende indenfor sit arbejdsområder – samt at man vil sikre, at man har landets førende eksperter på lønningslisten.

Læs også : Evalueringsinstitut amok i korrekturlæsning : 4.323.750 kroner brugt på 5 år

Dermed skulle man måske også umiddelbart tro, at EVAs medarbejdere var i stand til sprogligt korrekt at fremlægge eksempelvis de analyser, som bliver udgivet. Men som aktindsigter opnået af Journalista.dk hos EVA viser, synes det langt fra at være tilfældet.

Fakturaer fra korrekturlæser til EVA i 2017

 

Faste aftagere af guldrandede klippekort til korrekturlæsning

Ifølge de fremsendte bilag fra EVA til Journalista.dk, var man også i 2017 særdeles gode kunder hos et østjysk enkeltmandsfirma, som tilbyder korrekturlæsning. Det i fortsættelse af de forudgående år, hvor man har brugt over millionen på at få dette til fx at gennemlæse rapporter inden offentliggørelsen.

Læs også : Evalueringsinstitut også amok i korrekturlæsning i 2016 : Brugte for 1.125.000 kroner hos enmandsfirma

I 2017 løb den samlede regning inklusiv moms således op i 1.125.000 kroner, hvilket skyldtes guldrandede klippekort, som er blevet udstedt af den aarhusianske korrekturlæser. Hvert klippekort stod i 2017 skatteyderne inklusiv moms i 125.000 kroner, hvilket der dette år skete udstedelse af i både februar, marts, april, maj, juni, september, oktober, november og december.

Læs også : Fest på den kommunale havn : 141 inviteret til Oh Land-koncert på skatteydernes regning

Dermed nåede EVA op på at bruge præcist det samme på korrekturlæseren, som tilfældet var i 2016, hvor den samlede regning for hans ydelser også lød på 1.125.000 kroner.

Fakturaer fra korrekturlæser til EVA i 2017

Del artiklen her:




2 Comments

  1. Stærkt underholdende læsning. Det lugter af hvidvaskning – mon ikke, der er noget korruption eller den syditalienske mafia er indblandet i dette, lissom i letbane-byggeriet i Aarhus??

    • Som aktør i denne branche vil jeg først sige, at TjekSproget er en absolut dygtig og gennemprofessionel virksomhed. De har muligvis Nordeuropas dyreste priser, men fakturaprisen er nok for høj i det nuværende marked for et ‘håndværksfag’.
      Som andre i branchen er de pressede af nye udbydere (fx efterlønnere), der nemt kan sætte en hjemmeside-skabelon op og er tilfredse med at fakturere 70 kr. i timen. Men kvaliteten er sjældent god; det er svært at gennemskue for kunden inden køb. Især hvis skribenden ikke aner, om kommaer er sat korrekt. Det er ikke som at købe en gulv eller køkken, hvor en hver lægmand kan se bagefter, hvis skufferne hænger skævt.

      Nye platforme tilbyder betaling online, Dealine, pris med samme – og lever i højere grad af større flow (vores model pt.), hvorfor ordprisen kan være lavere eller minimumsprisen for små ordrer giver godt. Her har korrekturmarkedet haltet efter i DK mange år sammenlignet med udlandet.

      Det er dog kritisk at være afhængig af så stor kunde, som TS er. De var nogle af de første i branchen, men i dag er konkurrencen benhård, da det er så nemt at sætte en korrekturvirksomhed op uden IT-kundskaber. Markedet er overmættet af arbejdsløse humanister, og det er har ikke gjort det bedre med tre konkurrerende korrektulæseruddannelser, som ikke kvalificer ift. praktisk udførelse. Det ene sted træner stadig i de gammeldags korrekturtegn, og IT fylder for lidt.
      Mange arbejdsløse akademikere smider her penge ud ad vinduet i håb om job, der ikke eksisterer.

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*