Senere på ugen falder der dom i en opsigtsvækkende sag, hvor en københavnsk advokat har stævnet Hjørrings borgmester Arne Boelt for bagvaskelse. Det bliver den foreløbige afslutning på et forløb, hvor parterne i dén grad kom skævt ind på hinanden under et møde i det nordjyske.
– Thi kendes for ret.
Sådan kommer det til at lyde senere på ugen, når der falder dom i den sag ved Københavns Byret, som den københavnske advokat Trine Ødemotland har anlagt mod ikke kun Hjørrings borgmester Arne Boelt for bagvaskelse, men også den nordjyske advokat Anker Laden-Andersen for injurier. Selv om sagen føres efter bestemmelser i Straffeloven er det ikke politiet men der i mod Trine Ødemotland, der skal føre den selv. Det skyldes at injurie- og bagvaskelsessager er såkaldt privat påtale, hvilket som udgangspunkt falder udenfor politiets arbejdsområde.
Går Trine Ødemotland sejrrigt ud af konfrontationen betyder det, at Arne Boelt kan se frem til en ubetinget fængselsstraf, mens Anker Laden-Andersen vil blive idømt en bøde. Det er i hvert fald de hovedpåstande, som Trine Ødemotland har nedlagt ved Københavns Byret.
En sag der på mange måder startede sidste vinter, hvor advokat Trine Ødemotland på vegne af en klient, holdt et møde med blandt andet borgmester Arne Boelt i Hjørring.
Et møde der blev optaget på bånd, som er kommet i Journalista.dks besiddelse.
Aggressiv borgmester til angreb på advokat
Optagelserne viser et møde, som hurtigt går fra at være en faktuel gennemgang af en kommunes juridiske ansvar i børnesager, til at blive en konfrontation mellem Arne Boelt og Trine Ødemotland. Således kan man eksempelvis høre på båndet, at parterne langt fra er enige om, hvordan den nordjyske kommune har ageret i børnesager.
Læs også : Kommune overvågede advokats private Facebook-profil – med dyr hjælp fra egne advokater
Mødet, der fandt sted den 24. januar 2017, varede i omkring 30 minutter, og omkring et kvarter inde, hæver Arne Boelt stemmen. Den for at fortælle den københavnske advokat, at hun ”Ikke fatter en skid”. På samme måde fortæller Arne Boelt advokaten på en meget håndfast måde, at hendes opfattelse af Hjørring Kommunes fremgangsmåder i konkrete sager, er helt forkert.
Du kan høre denne del af mødet her :
Læs også : Skandaleramt borgmester forgylder embedsmænd : Giver millionærer ekstra millioner i bonusser
Mødets noget anstrengte stemning fremgår også, da talen falder på nogle af de dødsfald, som indenfor de seneste år har ramt kommunens indbyggere. Det mener Arne Boelt dog tilsyneladende ikke er mere alvorligt, end at han spørger advokaten, og hun ikke har lyst til at høre om flere sager med tragiske dødsfald i Hjørring Kommune, end hvad hun kender til på forhånd.
Du kan høre denne del af mødet her :
Arne Boelt er ikke vendt tilbage på Journalista.dks henvendelser.
Vær den første til at kommentere