Samtidig med at de svageste indbyggere i Region Nordjylland igen og igen må holde for, er der anderledes luft i budgettet, når det handler om regionens politiske og administrative top.
Når medlemmerne af Region Nordjyllands regionsråd de seneste år har udstukket de økonomiske retningslinjer i forbindelse med budgetforlig, er det næsten per definition sket efter at ansigterne er blevet lagt i meget alvorlige folder. Det i forhold til at fortælle offentligheden, at den økonomiske situation medfører et udtalt behov for besparelser eller som minimum økonomisk mådehold.
Men samtidig med at regionens politiske top igen og igen har fortalt om dette behov, har den været en særdeles fast gæst på nogle af områdets bedste konferencesteder. Således har Journalista.dk eksempelvis tidligere kunnet afslører, at Region Nordjyllands regionsråd brugte flere hundrede tusindende kroner på en konference, hvor man skulle udstikke retningslinjerne for forestående nedskæringer i dét, der traditionelt omtales som kernevelfærd.
Læs også : Sightseeing og gode restauranter : Regionsråd bruger over 300.000 kroner på rejse til Holland
Nu kan Journalista.dk så på baggrund af nye aktindsigter fra Region Nordjylland fastslå, at det ikke kun er den politiske ledelse, der indlogerer sig på iøjnefaldende konferencehoteller. Det samme gør sig gældende, når den administrative top skal holde møder.
Valgte lukseriøst konferencecenter i stedet for nærliggende mødefaciliteter
Det var eksempelvis tilfældet forsommeren 2021, hvor psykiatrien hos Region Nordjylland afholdt et seminar på Hotel Scheelsminde. En ombygget herregård beliggende omkring 10 minutters kørsel fra regionens hovedkvarter i Aalborg.
Hotel Scheelsminde har status af et af områdets absolut bedste konferencehoteller, hvilket blandt andet skyldes niveauet af den mad, der bliver serveret besøgende og overnattende gæster. Hvilket naturligvis også afspejler sig i prisen, der i sagens natur er væsentligt højere, end hvis psykiatrien i stedet havde brugt egne mødefaciliteter.
Læs også : 120 flasker vin og dyre gaver : Regionsråd fejrede sig selv for 100.000 kroner
Således endte psykiatriens endagsmøde afholdt i cykelafstand af regionens hovedsæde med at stå skatteyderne i 24.758 kroner, hvilket ikke kun skyldtes udgifterne til selve dagsmødet. Men også de overnatninger mødedeltagere fra hovedsageligt Region Hovedstaden, foretog på Hotel Scheelsminde på nordjydernes regning.
Vær den første til at kommentere