Hospital har ikke råd til læger og sygeplejersker – men giver sin direktør 2 millioner kroner i årsløn

Region Nordjyllands pressefoto af hospitalsdirektør Jens Ole Skov
Del artiklen her:

Samtidig med at Aalborg Universitetshospital de seneste år har været igennem store sparerunder, har ledelsen sikret sig lønninger, der blandt andet i dén grad sætter statsministeren til vægs.

Vinteren 2020 var langt fra nogen dans på roser for Aalborg Universitetshospital, hvis ledelse af økonomiske årsager, fandt det nødvendigt at foretage en lang række afskedigelser af ikke kun administrativt personale, men også det sundhedsfaglige i form af læger og sygeplejesker.

Nedskæringer der blev meldt ud efteråret 2019, hvilket medførte stor opbakning fra politisk hold. Således udtalte blandt andet Lone Sondrup, regionsrådsmedlem for Venstre, til statsmediet TV2 Nord, at hun gerne ville rose sygehusledelsen for at udvise rettidig omhu i forhold til at gennemføre nødvendige besparelser på det helt rigtige tidspunkt.

Løs også : Mens der spares på patienterne og deres behandling : Sygehus betaler kunstner 6.343.750 kroner for at udsmykke indgangspartiet

Men samtidig med at universitetshospitalet anført af dets direktør Jens Ole Skov svang sparekniven over frontpersonel, hævede han sammen med sygehusets lægefaglige direktør, Michael Braüner Schmidt, lønninger væsentligt over statsministeren, der må tage til takke med årlige indtægter på omkring 1.6 millioner kroner.

Forhold der fremgår af aktindsigter, Journalista.dk har opnået hos Region Nordjylland.

Region Nordjyllands oplysninger om aflønningerne af topledelsen for regionens hospitaler

 

Besparelser ingen hindring for løn omkring 2 millioner kroner

Således viser de fremsendte opgørelser fra regionen, at Jens Ole Skov i 2020 i alt modtog en aflønning, der stod skatteyderne i 1.963.300 kroner, når der sker medregning af pensionsindbetalinger fra arbejdsgiveren.

Læs også : Hospital kører med underskud på næsten en halv milliard kroner i 2019 : Ledelsen scorer alligevel statsministerlønninger – og faste store bonusser

Dermed lå Jens Ole Skov et par hundrede tusinde kroner højere end den sundhedsfaglige direktør Michael Braüner Schmidts samlede lønpakke, der endte på 1.776.815 kroner. En aflønning væsentligt højere, end hvad sygehusets øverste politiske chef modtager, da sundhedsministeren årligt betales 1.284.485 kroner før skat.

Læs også : Sygeplejerskerne fik en honningkage – mens cheferne scorede over 2.500.000 kroner i årsløn

Aflønning på omkring 2 million kroner, må dog langt fra anses for at være enestående for en sygehusdirektør, da eksempelvis den øverst placerede embedsmand på Sydvestjysk Sygehus, Per Busk Sørensen, i 2020 samlet tjente 1.898.290 kroner. Det på trods af at også Sydvestjysk Sygehus fra Esbjerg, de seneste år har været igennem sparerunder.

Region Syddanmarks oplysninger om aflønningerne af topledelsen for regionens hospitaler

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Når man leder et supersygehus, må man også få en superløn, må vi forstå. Så må vi andre bare lade være med at blive supersyge.

Skriv et svar til Thomas Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*