Jens Kramer Mikkelsen scorede 5.2 millioner kroner i gyldent håndtryk : Hans kriseramte kommunale arbejdsgiver forsøgte at dække over størrelsen

Del artiklen her:

I fredags kunne Journalista.dk afslører, at Jens Kramer Mikkelsen har sikret sig et gyldent håndtryk på 5.2 millioner kroner fra By & Havn. Men det var langt fra et beløb, som man fra det kommunale selskabs side mente, at offentligheden skulle have haft kendskab til.

By & Havn Jens Kramer Mikkelsen

By & Havn har status af at være Københavns Kommune udviklingsselskab, når det kommer til at skabe vækst i området omkring Københavns Havn. Det er blandt andet sket i relation til FN Byen, som har været inde omkring selskabets skriveborde.

Men dermed har der langt fra været tale om et selskab, som har opnået en sund økonomi. Tvært i mod er der tale om, at By & Havn de seneste år er gået fra underskud til underskud i en sådan grad, at det ifølge det senest offentliggjorte årsregnskab, har en egenkapital som er gået i minus i milliardklassen. På samme måde som selskabet også kom ud af 2017-regnskabet, med et underskud på i størrelsesordenen 100 millioner kroner.

Læs også : Jens Kramer Mikkelsens fratrædelsesgodtgørelser langt større end først antaget : Får 5.200.000 kroner med sig fra kommunal virksomhed med milliardunderskud – og har allerede fået nyt topjob

De seneste mange år har det været den tidligere socialdemokratiske overborgmester i København, Jens Kramer Mikkelsen, der har siddet i direktørstolen hos By & Havn. Et ansættelsesforhold der ophørte tidligere på året i forbindelse med, at han blev afskediget ud fra betragtninger om, at det var tid til et generationsskifte i den kriseramte virksomhed.

Del af første fremsendelse om lønforhold og fratrædelsesgodtgørelse for Jens Kramer Mikkelsen

 

By & Havn : Kramer Mikkelsens økonomiske forhold hører privatlivet til

Som det er fremgået af aktindsigter opnået af Journalista.dk, har det langt fra været nogen billig oplevelse for skatteyderne, at Jens Kramer Mikkelsen har forladt By & Havn. Således har det skatteyderfinansierede selskab i år udbetalt i runde tal 5.200.000 kroner i et gyldent håndtryk til Kramer Mikkelsen, der allerede har sikret sig et nyt job – hos en af By & Havns samarbejdspartnere.

Læs også : Jens Kramer Mikkelsen brugte de hjemløses penge på ferietur til Australien – og scorer 2.410.980 kroner i fratrædelsesgodtgørelse

Men det var i første omgang slet ikke en oplysning, som man fra By & Havns side ønskede, at offentligheden skulle have aktindsigt i. Således oplyste selskabets juridiske afdeling, at Jens Kramer Mikkelsens lønforhold var noget, der hørte privatlivet til. Først efter et langvarigt forløb med juristerne erkendte de overfor Journalista.dk, at By & Havn også var omfattet af Offentlighedslovens regler i forhold til oplysninger om såvel løn som fratrædelsesgodtgørelser.

Læs også : Skatteyderne betaler gigantisk afskedsreception for Jens Kramer Mikkelsen – men kun vennerne må komme med

Før man fra By & Havns side nåede frem til den konklusion, fremsendte man en udgave af Jens Kramer Mikkelsens ansættelseskontrakt der var så overstreget, at den dårligt nok indeholdt oplysninger om, hvornår den tidligere socialdemokratiske borgmester fratrådte sin stilling.

Del artiklen her:




3 Comments

  1. Pampervælde uden grænser og moral, hvad skal den tosse have alle de penge for han viste jo at han ikke magtede opgaven han skulle bare have haft til en kop kaffe en en krone mere uduelighed belønnes altså inden for det offentlige, ses gang på gang når der ryddes op i de udueliges rækker.

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*