Kommunale boksefans på skatteydernes regning : 50 embedsmænd til VM-kamp

Del artiklen her:

Da Dina Thorslund sikrede sig VM-bæltet i super bantamvægt hos forbundet WBO, skete det efter markant opbakning fra kommunale embedsmænd, der ikke selv betalte for at komme til kampen.

Struer Kommune

Det er fantastisk at få en endnu VM-kamp i et af de store forbund. Det er rigtigt vigtigt for mig, at min karriere fortsætter ad en opadgående kurve. Jeg vil møde de bedste for at bevise, at jeg er den bedste.

Sådan lød det i foråret i en pressemeddelelse fra Dina Thorslund, da det blev offentliggjort, at det blev på hjemmebane i Struer, hun skulle forsøge at sikre sig VM-bæltet i bantamvægt hos forbundet WBO. Det i et opgør mod mexikaneren Yessica Munoz, der lagde vejen forbi det nordvestlige Jylland den 25. august. Munoz blev aldrig den store udfordring for Dina Thorslund, der dermed sikrede sig sin 12. sejr som professionel ud af 12 mulige.

Læs også : Kommune skærer ned på plejehjem og hjemmeplejen – men bruger millioner på spillefilm

Det skete foran et godt fyldt Struer Energi Park, hvilket ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Struer Kommunes blandt andet skyldtes, at man fra Struer Kommunes side mødte markant op.

Del af aftale indgået mellem Struer Kommune og bokseren Dina Thorslunds promotor

 

Kommune : Billetter uddelt efter først til mølle

Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, indgik man nemlig forud for Dina Thorslund opgør mod Yessica Munoz en sponsoraftale med den danske boksers management. Det i kraft af en sponsoraftale indgået med Forsman Sports Management, hvilket inklusiv moms stod skatteyderne i 281.250 kroner for selve aftalen – mens kommunen også måtte punge ud med 5.625 kroner for at få reklametryk på bokserens tøj.

Læs også : Skærer på de svageste hjemme – donerer penge til velgørenhed i Skotland efter tattoo-rejse

En del af aftalen var dog også, at Struer Kommune kunne råde over 50 billetter til stævnet, der løb af stablen i Struer Energi Park den 25. august i år. Billetter der ifølge en email fra Struer Kommune til Journalista.dk gik til de embedsmænd, der først meldte deres interesse.

Læs også : Kommune betalte 125.000 kroner til luftballon der ikke kan lette – med forkert hjemmesideadresse

Hvem dette var, har man fra kommunens side ikke det store overblik over. I hvert fald oplyser man til Journalista.dk, at man ikke har ført regnskab med, hvem der på skatteydernes regning kom gratis til boksning.

Del af aftale indgået mellem Struer Kommune og bokseren Dina Thorslunds promotor

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*