Kendisser, musikvideo og omfattende annoncering : Styrelse fyrer 550.000 kroner af på Youtube-kampagne

Del artiklen her:

Sikkerhedsstyrelsen har tidligere finansieret iøjnefaldende kampagner, hvilket også var tilfældet i forbindelse med en kampagne i år op til nytår.

En gang om året går Sikkerhedsstyrelsen for alvor på de sociale medier, hvilket sker når nytåret nærmer sig. Sidste år via en kampagne, hvor fokus var på de dårlige resultater, som det engelske fodboldhold Arsenal havde leveret.

Også op til dette nytår, var Sikkerhedsstyrelsen på banen med en kampagne, hvis bagmænd var det samme bureau, der stod bag 2019-kampagnen. Derfor var det kommunikationsfolkene der stod for at indgå aftaler med såvel de musikere som skuespillere, der var med i en til lejligheden produceret videoen. Det i form af sangen og videoen Nytår igen, der var et samarbejde mellem Jesu Brødre, Niels Olsen, Lina Rafn, Shambs & Klam Vandmand.

Læs også : Offentlig myndighed bruger 168.000 kroner på at håne Arsenal-fans

Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Sikkerhedsstyrelsen, blev videoen dog langt fra en billig oplevelse for skatteyderne. Det skyldtes ikke kun produktionen af selve videoen, men også den omfattende markedsføringskampagne på sociale medier, som skatteyderne blev pålagt at betale for.

Aftale indgået mellem Sikkerhedsstyrelsen og kommunikationsfirma om musikvideo og kampagne

 

Omfattende arbejde med at gøre video klar til upload på Facebook

Således viser de fremsendte bilag fra styrelsen, at alene det at få udarbejdet et koncept til en musikvideo og efterfølgende skrevet sangen, medførte meget konkrete udgifter. Således lød udgiften hertil på 80.000 kroner, hvortil kom produktionen af selve videoen.

Læs også : Helt byråd tog på luksushotel – for at finde kæmpe besparelser på skoler og ældre

Den stod i sig selv i 240.000 kroner, hvilket må formodes også at inkludere Niels Olsen og Lina Rafns deltagelse. De spiller et par, hvor manden har fået sprunget afgørende dele af sin krop væk under nytårsløjer, men som alligevel påstår at være far til dets børn.

Efterfølgende var det eksempelvis også nødvendigt for skatteyderne at betale 65.000 kroner for det, der i aftalen indgået mellem kommunikationsfirmaet og Sikkerhedsstyrelsen omtales som ”Community management og kampagneeksekvering” og ”Generel projektledelse, løbende møder, statusmails og rapportering”.

Læs også : Muddermasker, svømmetur i Den Blå Lagune og gourmet-restaurant : Byrådsmedlemmer og embedsmænd brændte 171.950 kroner af på studietur til Island

Oven i kom yderligere 55.000 kroner til produktion af indhold til Facebook og indkøb af reklamer hos den amerikanske SoMe-gigant, hvilket i sidste ende medførte en regning på 440.000 kroner eksklusiv moms. Eller hvad der svarer til en samlet regning på 550.000 kroner, når der sker medregnelse af den statslige afgift.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*