Afskeden skete efter det, som blev kaldt for ”gensidig overenskomst”. Der gik dog ikke længe, inden den tidligere direktør sikrede sig et nyt topjob – denne gang i en nabokommune.
– Efter gensidig aftale er direktør Mette Riegels fratrådt sin stilling som direktør i Herlev Kommune.
Sådan lød hovedindholdet af den kortfattede pressemeddelelse, som Herlev Kommune udsendte i november 2021. Derfor blev det heller ikke oplyst, hvorfor det havde været nødvendigt at foretage en udskiftning på posten som velfærdsdirektør i den københavnske forstadskommune.
Men tilsyneladende havde en række forhold ændret sig, siden kandidaten i Folkesundhedsvidenskab blev ansat i 2017.
Dengang lød meldingen overfor SN.dk fra Herlev Kommunes daværende kommunaldirektør Charlotte Markussen, at Mette Riegels var den perfekte nyansættelse :
– Jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet, for Mette har den helt rette profil. Udover at have et skarpt øje for opgaver og drift, så er Mette også utroligt stærk strategisk, hun har masser af politisk erfaring – og så har hun stor indsigt i området. Mette har med andre ord alt det, der skal til, for at drive vores nye inklusionsstrategi, så vi i højere grad sikrer unge lige muligheder de kommende år
Sikrede sig millionindkomst på vej ud af døren
Men uanset hvad årsagen var til Mette Riegels afsked med Herlev Kommune, blev det langt fra en billig én af slagsen for skatteyderne. Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos den københavnske forstadskommune.
Læs også : Stoppede frivilligt : Scorede alligevel gyldent håndtryk på 1.8 millioner kroner
Kommunen oplyser nemlig, at hun på trods af at have forladt sin stilling i slutningen af 2021, stadig var på lønningslisten i store dele af 2022 :
– Vi kan oplyse at størrelsen på fratrædelsesgodtgørelsen på Mette Riegels er 1.333.990,38 kroner.
Ifølge kommunen skyldtes fratrædelsesgodtgørelsens størrelse, at den fulgte områdets såkaldte rammeaftale.
Efter afskeden med Herlev, er det lykkedes for Mette Riegels at finde et nyt kommunalt topjob. Denne gang i Høje-Taastrup Kommune, hvor hun har rang af centerchef.
Det er så ulækkert misbrug af vores tvangsindkrævede skattepenge. DJØFiseringen kører planmæssigt