Kommunal jurist brugte lovgivning der ikke gælder i Danmark: Lider kæmpe nederlag i ankesag

Del artiklen her:

I en ny afgørelse slår Ankestyrelsen fast at et afslag givet af den kontroversielle kommunale jurist Tine Ejstrup Paulsen på en række punkter, var afgørende i strid med særdeles velkendte bestemmelser indenfor forvaltningsretten.

Det hører i dén grad til sjældenhederne at en kommunal forvaltning påberåber sig EU-lovgivning, som først forventes implementeret i dansk lovgivning i 2026 – som om den allerede gjaldt. Vel og mærke ved omtale EU-lovgivningen på en måde, som den langt fra har i sin nuværende form.
På samme måde som det også må anses for at være særdeles markant, at den samme jurist, Tine Ejstrup Paulsen, krævede hemmeligholdelse af sit navn i forhold til offentliggørelsen af hendes sagsbehandling. Det ved via sin chef for det juridiske kontor hos Børn & Unge i Aalborg Kommune, den ikke-jurist-uddannede Anne Koldsø, at påstå at være indehaver af et navneforbud. Det selv om at der alene var tale om en reklamebeskyttelse, som skulle håndhæves af hendes arbejdsgiver, hvis virksomheder henvendte sig til Aalborg Kommune, for at købe hendes adresseoplysninger i forhold til markedsføring.
Et forløb der startede i begyndelsen af efteråret under en sag om udlevering af en aktindsigt, hvor Tine Ejstrup Paulsen nægtede fremsendelse af en tidligere medarbejder i Aalborg Kommunes lønoplysninger. Et afslag juristen begrundede med, at medarbejderen ikke længere var ansat i den nordjyske kommune. Samtidig nægtede Tine Ejstrup Paulsen udleveringen, grundet ifølge hende et krav om hemmeligholdelse af ”private oplysninger”.
Tidligere på ugen slog Ankestyrelsen fast, at Tine Ejstrup Paulsens afslag, der blev fastholdt af Anne Koldsø, på flere punkter var i strid med gældende lovgivning. Ikke kun fordi en kommune ikke kan nægte udleveringen af lønoplysninger om tidligere medarbejdere, alene fordi de er fratrådt deres stillinger. Men eksempelvis også da det direkte fremgår af Offentlighedslovens regler, at oplysninger om lønforhold for offentligt ansatte ikke kan kræves hemmeligholdt grundet privatlivsbetragtninger.
Hverken Tine Ejstrup Paulsen eller Anne Koldsø har overfor Journalista.dk ønsket at kommentere på, hvordan det var muligt for dem at nå frem til en afgørelse, der på en række punkter er blevet underkendt af Ankestyrelsen.
Ligesom de heller ikke har ønsket at svare på, hvordan de for fremtiden vil forsøge at undgå at komme i lignende situationer.

Andre artikler om Tine Ejstrup Paulsen og det juridiske kontor hos Børn & Unge i Aalborg Kommune
Ikke-jurister ansættes som jurister – og aflønnes som sådan – i juridisk afdeling der bruger lovgivning der måske vedtages i 2026
Alternativ sagsbehandling : Jurist brugte lovgivning der slet ikke findes i Danmark – men som måske vedtages i 2026

Juridisk afdeling bruger lovgivning der måske vedtages i 2026 – ledes af ikke-jurist
Kommunal jurist påberåbte sig lovgivning der ikke findes : Du må ikke skrive mit navn – for jeg har reklamebeskyttelse

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*