Kommunal nordjysk fjernvarmemand forgyldes: Scorer 2 millioner i årsløn

Del artiklen her:

Hvis du gerne vil have en årsløn på over 2 millioner kroner, vil det være oplagt at gøre karriere i den nordjyske fjernvarmebranche.

Umiddelbart skulle man måske ikke tro, at der var store lønninger at hente hos de såkaldte kommunale forsyningsselskaber. Det vil sige kommunalt ejede og til en vis grad også drevne selskaber, der eksempelvis står for at levere vand og varme til sine indbyggere rundt om i landet.

Men som Journalista.dk løbende har kunnet dokumenterer, er dette langt fra tilfældet. Således tjener eksempelvis den højest placerede direktør hos HOFOR, der blandt andet har monopol på at levere vand og varme til indbyggerne i hovedstadsområdet, lige over 3.6 millioner kroner om året. På samme måde som det også må anses for markant, at Hillerød Forsyning giver sin øverst placerede embedsmand en årsløn på omkring 1.8 millioner kroner – hvortil blandt andet kommer firmabilløsninger i form af en Jaguar.

Læs også : Hospital har ikke råd til læger og sygeplejersker – men giver sin direktør 2 millioner kroner i årsløn

Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk, er det langt fra unormalt, at ledende kommunalt ansatte forsyningsfolk, har en indtjening på mindst samme niveau som hos Hillerød Forsyning. Det drejer sig eksempelvis om den aflønning, som skatteyderne i Frederikshavn tvinges til at betale.

 

Samlet lønpakke på lige over 2 millioner kroner

Således fremgår det af fremsendte opgørelser fra Frederikshavn Forsyning til Journalista.dk, at selskabets øverste direktør Claus Reimann Petersen, årligt har en samlet lønpakke lige nøjagtig over 2 millioner kroner.

Læs også : Provinskommune påstår ikke at være lønførende : 19 embedsmænd tjener alligevel over 1 million kroner om året

Det skyldes at hans bruttoløn i 2020 stod skatteyderne i 1.676.080 kroner, mens de arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger fra Frederikshavn Forsyning løb op i 369.178 kroner. Hvilket gjorde, at Claus Reimann Petersen, der har rang af administrerende direktør, samlet kunne se 2.047.258 kroner gå ind på sin lønkonto.

Læs også : Direktør ansatte vicedirektør – hvorefter vicedirektøren ansatte direktøren : Bagefter fik vicedirektøren stor bonus bevilget af direktøren

En ganske fornuftig aflønning har der også været til Frederikshavn Forsynings nu tidligere næstkommanderende Tore Vendelsdal, der i 2019 havde sit sidste fulde ansættelsesår hos nordjyderne. Her sikrede han sig en samlet aflønning på 1.148.618 kroner – eller hvad der næsten svarer til lønniveauet for en minister.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*