Provinskommune påstår ikke at være lønførende : 19 embedsmænd tjener alligevel over 1 million kroner om året

Del artiklen her:

Det kan være en ganske fornuftig forretning at være ansat som embedsmand i østjysk kommune, der ellers påstår at holde igen med lønkronerne.

Når talen falder på veldrevne kommuner, plejer Vejle Kommune at blive nævnt som et godt eksempel. Det ud fra betragtninger om, at østjyderne igennem de seneste år har fremstået som en kommune, hvor udgifterne er blevet holdt på om ikke et minimum, så i hvert fald i et meget fornuftigt leje.

Derfor skulle man måske også tro, at vejlensernes udgifter til aflønning af sine ledende embedsmænd, var forholdsvist overskuelige. Eksempelvis i forhold til, hvor mange der inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger og eventuelle såkaldte engangsvederlag, typisk omtalt som bonusser eller lokalløn, der i 2020 tjente over 1 million kroner – vel og mærke uden, at der sker medtagelse af fratrædelsesgodtgørelser.

Læs også : Vejle slår til igen : Bruger 450.000 kroner på Sydkorea-rejse – for at studere klimaforandringer og biblioteker

Et antal som også burde forventes at være ganske overskueligt, specielt fordi kommunen efter Journalista.dks oplysninger, fast omtaler sig selv som én, hvis udtalte ambition på ingen måde er at være lønførende. Men på baggrund af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Vejle Kommune, er det faktisk et åbent spørgsmål, om vejlenserne ikke lønmæssigt tilhører toppen blandt de danske kommuner.

Vejle Kommunes opgørelse over medarbejdere der i 2020 tjente over 1 million kroner om året

 

Kommunaldirektør ikke højest lønnet i det vejlensiske

Således fremgår det af de fremsendte opgørelser, at 19 embedsmænd i 2020 tjente over 1 million kroner, selv når der ikke sker medtagelse af fratrædelsesgodtgørelser. Samtidig er der også for flere af bureaukraternes vedkommende tale om lønninger, hvor selv statsminister Mette Frederiksen må give fortabt.

Læs også : Den foreløbige regning til Vejles skatteborgere for Tour de France-besøg : 5.000.000 kroner

Således tjente både Niels Nybye Ågesen, kommunaldirektør, Anne Mette Lund Kristensen, forvaltningschef, og Michael Sloth, forvaltningschef, alle i 2020 over 1.7 millioner kroner. Højest lønnet var måske noget overraskende ikke kommunaldirektøren Niels Nybye Ågesen, men der i mod forvaltningschefen Michael Sloth, hvis samlede indtjening sidste år stod skatteyderne i 1.743.019 kroner.

Læs også : TV-stjerner, foredrag og dyre ophold på kasino-hotel : Sådan brugte Vejle over 500.000 kroner på sin ukendte Folkemøde-kopi

Markant aflønning må der eksempelvis også siges at være til en medarbejder som Henrik Børsting Aagaard, der på trods af alene at have rang af leder, i 2020 inklusiv pensionsindbetalinger fra Vejle Kommune, havde en indtjening på 1.001.313 kroner. Eller en smule mindre end stadsarkitekten Lisbet Wolters, der i alt havde en indtjening på 1.014.197 kroner.

Del artiklen her:




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*