Kommunaldirektør og direktør steg pludselig flere hundrede tusinde kroner i løn – efter at være blevet omfattet af ny lønordning

Aalborg Kommunes pressefoto af kommunaldirektør Christian Roslev
Del artiklen her:

Lønstigningerne har været markante det seneste år for Aalborgs kommunaldirektør og et andet direktionsmedlem.

Aalborg Kommune

Selv om Aalborg er blandt Danmarks største byer, har dens topembedsmænd langt fra altid været blandt de kommunale bureaukrater, der har sikret sig de største lønninger.

Således fremgår det af Journalista.dks lønundersøgelse for 2018, at Aalborgs kommunaldirektør Christian Roslev i 2017 inklusiv pensionsindbetalinger fra sin arbejdsgiver, modtog en samlet aflønning på 1.656.305 kroner. Hvilket gjorde at han dette år lå væsentligt under, hvad eksempelvis hans kollega i Frederikshavn Kommune, kunne sætte ind på lønkontoen.

Læs også : I 2015 fik kommunaldirektør et gyldent håndtryk på 1.747.656 kroner – i dag scorer han endnu en fratrædelsesgodtgørelse i millionklassen

Men de efter omstændighederne lave lønninger, kan dog være et afsluttet kapitel for ikke kun Christian Roslev, men også andre af den nordjyske hovedstads ledende embedsmænd.

Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Aalborg Kommune, at kommunaldirektøren i 2018 var blandt de ansatte, som modtog en betragtelig lønforhøjelse i forhold til 2017.

Lønoplysninger for Aalborg Kommunes topledelse i 2018

 

Kæmpe lønforhøjelser til topembedsmænd

Således viser de fremsendte lønoplysninger, at Christian Roslev i 2017 inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger tjente 1.656.305 kroner. Et beløb der i 2018 steg betragteligt, da han her kunne sætte 2.003.547 kroner ind på lønkontoen.

Læs også : Byrådsmedlem fyret med gyldent håndtryk – efter at have tjent 700.000 kroner om året som leder af en kommunal ungdomscafé

En væsentlig lønstigning mellem 2017 og 2018 var der også for Aalborg Kommunes Familie- og beskæftigelsesdirektør, som steg næsten 220.000 kroner i løn. Det efter i 2017 inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger at have tjent 1.281.987 kroner, hvilket i 2018 steg til 1.499.784 kroner.

Læs også : Byrådsmedlem efter indgået aftale om modtagelsen af hemmeligt gyldent håndtryk : Jeg går ellers ikke ind for gyldne håndtryk

I en email oplyser Aalborg Kommune overfor Journalista.dk, at topembedsmændenes lønstigninger skyldes, at de er blevet omfattet af en ny lønordning :

– Jeg oplyse at Aalborg Byråd den 19. marts 2018 godkendte Magistratens indstilling om ændring af ansættelsesformer for direktører samt at allerede tjenestemandsansatte direktører blev tilbudt ansættelse på kontraktvilkår. Seks ud af otte direktører valgte at gøre brug af tilbuddet, og som en konsekvens heraf, blev de efter de gældende regler i Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer berettiget til et kontrakttillæg, hvilket er årsagen til lønændringerne.

Del artiklen her:




1 Comment

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*