Kommune mørkelægger ulovligt tidligere kommunaldirektørs gyldne aftaler – nu skal oplysningerne udleveres

Del artiklen her:

Ifølge Ankestyrelsen har Aalborg Kommune i strid med reglerne nægtet at udlevere oplysninger i forbindelse med store konsulentaftaler, som kommunen har tildelt Christian Roslev via firmaet Genitor – kort tid efter Christian Roslev stoppede som kommunaldirektør i forlængelse af en række skandalesager.

En jurist der påberåber sig lovgivning, der formentligt først vedtages i 2026.

Det kunne Journalista.dk i går afslører sammen med Aktindsigterne.dk i forbindelse med en sag fra Aalborg Kommune, hvor juristen Tine Ejstrup Paulsen omtalte EU-lovgivning, som slet ikke er implementeret i dansk lovgivning endnu – og formentligt først bliver det i 2026.

En lovgivning der aktuelt heller ikke har det indhold, som Tine Ejstrup Paulsen påstod.

Læs også : Borgmesters nye job scoret via en af vennerne : 1.3 millioner kroner i årsløn

Men det er dog langt fra de eneste aktuelle juridiske vurderinger fra Aalborg Kommune, som må anses for iøjnefaldende. For også når det handler om kommunens egen tidligere kommunaldirektørs konsulentaftaler i forhold til headhuntning, har man fra Aalborg Kommunes side valgt en påfaldende fortolkning af reglerne.

 

Kommunal juridisk vurdering tilsidesat

Således har Journalista.dk tidligere begæret oplyst, hvilke andre firmaer der bød ind på opgaverne, som Christian Roslev har løst for Aalborg Kommune på vegne af Genitor. Det i forhold til at fastslå, om kommunen faktisk valgte det billigste tilbud, inden der blev indgået aftaler med Christian Roslev og Genitor til flere hundrede tusinde kroner. Det endda i en situation, hvor Christian Roslevs forudgående erfaring som netop headhunter, syntes til at overskue.

Læs også : Podcast : Borgmesterens gode ven med til at ansætte ham i direktørjob

Men overfor Journalista.dk nægtede Aalborg Kommune at udlevere oplysningerne, hvilket man begrundede i erhvervshemmeligheder. Det er en vurdering, som nu klart er blevet underkendt af Ankestyrelsen, der er klageinstans for Aalborg Kommune.

Læs også : Ny kæmpestøtte til 3F fra Aalborg Kommune – som borgmester og kommunaldirektør ”glemte” at fortælle om

Således skriver Ankestyrelsen blandt andet i sin afgørelse :

– Vi vurderer imidlertid, at honorar for konsulentbistandsydelser som her omhandlende i højere grad har karakter af enhedspriser, der i dette konkrete tilfælde er et væsentligt konkurrenceparameter, altså et forretningsforhold med væsentlig økonomisk betydning for virksomheden, hvorfor oplysninger om honorar er undtaget. Vi har i den forbindelse lagt vægt på virksomhedernes oplysninger om, at honoraret er et af virksomhedernes største konkurrenceparametre, som virksomhederne ikke ønsker udleveret.

Læs også : Borgmester kræver opgør med misbrug af repræsentationsudgifter – deltog selv i våde møder

Uanset det klare nederlag i Ankestyrelsen for snart 14 dage siden, har Aalborg Kommune stadig ikke reageret på den.

Christian Roslevs afsked med Aalborg Kommune blev officiel sidste år omkring efterårsferien, efter kommunen havde været ramt af en række skandaler i forhold til skjult støtte til Socialdemokratiet og store udgifter til repræsentation.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*