Kommune skærer ned på sine svageste: Men giver Sankt Hans-taler 25.000 kroner for kort optræden

Del artiklen her:

Samtidig med at Randers Kommune ifølge eget udsagn har meget store udfordringer med at få de økonomiske ender til at mødes, sidder pengene løst, når det handler om at lokke talere til Sankt Hans-bål.

Da Randers Kommune i begyndelsen af sidste efterår gjorde klar til sine årlige budgetforhandlinger, mødte både byrådsmedlemmerne og ledende embedsmænd i den kronjyske kommune op med alvorlige ansigtsudtryk. Det skyldtes at behovet for nedskæringer var så udtalt, at det fx var nødvendigt at skære ned på nogle af de tilskud, som blev givet til kommunens hårdest udsatte pensionister.

Overfor statsmediet TV2 Østjylland fortalte Enhedslistens medlem af byrådet Anker Boje, at økonomien blandt andet gjorde det nødvendigt at kigge på specielle pensionistbilletter til de lokale busser.

Samtidig med at Randers Kommune ifølge eget udsagn kæmper en hård kamp for at få de økonomiske ender til at mødes, har der alligevel været luft i budgettet til at holde skatteyderbetalte Sankt Hans-arrangementer med dyre talere.

Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Randers Kommune.

Blandt andet i den aftale, der blev indgået i forbindelse med sidste års Sankt Hans-taler, hvis bidrag bestod i en kort tale. Alligevel kunne DR-studieværten Morten Hausborg, trække sig tilbage med en indtjening på 25.000 kroner.

Hvilket var væsentligt mere, end hvad 2022-taleren kunne tage med sig hjem fra det kronjyske. Her måtte psykologiprofessoren Svend Brinmann tage til takke med 10.000 kroner, da det var hans tur til at stå ved siden af Sankt Hans-bålet.

 

Andre artikler om Randers Kommune

På søndag i Randers : Hammerslag-vært hylder hjembyen – for 1.400 kroner i minuttet

NBA-basket og turistoplevelser : Randers Kommune forsøgte at skjule rejser for 569.802 kroner

Receptionsløver i Zirkus Nemo : Randers byråd fejrede sig selv for 200.000 kroner

Frække damer og Sko & Torp-koncert på slot : Randers Havn fester på din regning

Randers Kommune købte dyre og kortvarige bandereklamer som branding – til fodboldkamp spillet i Randers

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*