Korruption i Forsvaret : Leverandør sendte 178 fakturaer på 4 år – men fra den ene dag til den anden forsvandt ordrene

Del artiklen her:

Centralt i sagen om korruption hos Forsvarets Ejendomsstyrelse, står det Holstebro-baserede firma Søndergaard EL. En leverandør der indenfor kort tid sikrede sig et meget markant antal ordre fra Forsvarets Ejendomsstyrelse.

Forsvarets Ejendomsstyrelse

Det trak store overskrifter i december, da det blev offentliggjort at der er blevet rejst tiltale mod en eller flere ansatte hos Forsvarets Ejendomsstyrelse, der så dagens lys tilbage i 2014. Det for korruption efter at anklagemyndigheden blandt andet har fundet det bevist, at medarbejderen eller medarbejderne havde fået oprettet en såkaldt skyggekonto hos Søndergaard EL. Det for på den måde at kunne foretage private indkøb hos selskabet, hvilket blandt andet skyldtes, at der var sket overfaktureringer af Forsvarets Ejendomsstyrelse.

Læs også : Pernille Rosenkrantz-Theil fik politisk kampfælle som ny pressechef – efter at forgængeren scorede kæmpe fratrædelsesgodtgørelse og to store bonusser

For at det overhovedet skullet have været muligt, har det krævet fremsendelsen af en række markante fakturaer fra Søndergaard EL til Forsvarets Ejendomsstyrelse. Et forhold der da også synes at fremgå af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Forsvarets Ejendomsstyrelse.

Aktindsigter der ikke kun viser, at Søndergaard EL indenfor få år sikrede sig mange store ordre, men også at ordretilgangen pludselig stoppede.

Del af opgørelser fra Forsvarets Ejendomsstyrelse af fakturaer fremsendt fra leverandør

 

Sendte 17 fakturaer på én dag til Forsvarets Ejendomsstyrelse

Således fremgår det af de udleverede opgørelser, at Søndergaard EL i perioden mellem efteråret 2014 og den tidlige vinter 2019 i fremsendte 179 fakturaer for i alt 22.328.008 kroner til Forsvarets Ejendomsstyrelse. Bag de mange fakturaer gemmer der sig blandt andet det meget iøjnefaldende, at millionordrene med ét stoppede.

Læs også : Kommunaldirektør og direktør steg pludselig flere hundrede tusinde kroner i løn – efter at være blevet omfattet af ny lønordning

Den eneste ordre Søndergaard EL fik fra Forsvarets Ejendomsstyrelse i hele 2019 medførte en faktura på 153.700 kroner for det, der omtales som ”Reparation af lynafledere i depoter”. En enkelt regning der står i skærende kontrast til de mange og store fakturaer, som Søndergaard EL eksempelvis sendte i december 2018. Her fremsendte firmaet i alt 33 regninger til Forsvarets Ejendomsstyrelse, hvilket i alt medførte indtægter til Søndergaard EL på 4.689.571 kroner.

Læs også : Mette Frederiksens taleskriver tjener 900.000 kroner om året – og blev ansat uden jobopslag

Specielt den 30. december 2018 var der i dén grad gang i bogholderiet hos Holstebro-firmaet, der alene denne dag sendte 17 fakturaer for samlet 1.540.000 kroner til Forsvarets Ejendomsstyrelse.

Søndergaard EL har i forbindelse med den rejste tiltale mod en eller flere medarbejdere hos Forsvarets Ejendomsstyrelse udtalt, at man ikke mener at have medvirket til den formodede korruption – og i det hele taget ikke har handlet ulovligt.

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Det er så vidt jeg er informeret almindelig praksis at foretage panikindkøb før afslutning af et regnskabsår for at undgå at der skæres i budgetterne det efterfølgende år – ligesom der skal fyres ammunition og diesel af så det ikke indgår i lagerbeholdningen.

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*