Samtidig med at de private medier igen og igen fyrer medarbejdere, fortsætter lønfesten i dén grad på skatteyderfinansierede Danmarks Radio, hvor der udbetales lønninger til nyansatte menige journalister, som kun de færreste private medier kan konkurrere med – hvis overhovedet nogen.
Op til flere afskedigelsesrunder – hvert år.
Det har været virkeligheden de seneste år for private mediehuse som eksempelvis Jysk-Fynske Medier og Berlingske, hvis økonomiske advarselslamper i dén grad blinker. Det først og fremmest i forlængelse af nedgangen i annonceindtægter, der i stigende grad er blevet overtaget af internationale aktører som Facebook.
Forretningsmodellen er helt anderledes for statsmediet Danmarks Radio, hvis indtjening næsten udelukkende består af bevillinger fra Folketingets medlemmer. Gode forbindelser til magthaverne, der har sikret de statslige journalister særdeles gode ansættelsesvilkår.
Som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos DR Jura, Danmarks Radios juridiske afdeling, kan det eksempelvis ses af årslønnen, som er blevet aftalt med Maja Vang. Det for at arbejde i stillingen som kulturjournalist, hun netop er tiltrådt.
Det kommer til at ske til en fast årsløn på 564.060 kroner, hvortil kommer årlige pensionsindbetalinger fra skatteyderne på 66.394 kroner.
Dermed kommer DR-journalistens årlige indtjening til at stå i 630.453 kroner.
Andre artikler om lønninger på Danmarks Radio
Lønundersøgelse : Så meget tjener 90 chefer og direktører på DR – millionlønningerne står i kø
Årsløn på 3.870.984 kroner ikke nok : DRs generaldirektør scorede stor lønforhøjelse i 2023
DR sætter ny redaktør på sulteløn : Må nøjes med 638.166 i årsløn
Lønfesten fortsætter på DR : Nyansat mellemleder på P1 scorer årsløn på 900.000 kroner
Vær den første til at kommentere