På trods af at Mia Wagner af helbredsmæssige årsager kun holdt i ganske få dage som minister, medfører hendes korte politikerkarriere en stor efterregning til skatteyderne.
– Digitaliseringsminister og minister for ligestilling Mia Wagner ønsker af helbredsmæssige årsager at udtræde af regeringen.
Så kort og kontant lød det tidligere på dagen fra Statsministeriet, da det udsendte en pressemeddelelse om, at Mia Wagner ikke længere er medlem af regeringen. Det efter at Venstrekvinden, der forud for sin udnævnelse til minister den 23. november i år ikke for alvor havde gjort sig indenfor det politiske landskab, af helbredsmæssige årsager har så sig nødsaget til at stoppe som minister.
Men selv om det således blot blev til omkring 14 dage i ministerkontoret, kan skatteyderne alligevel se frem til en markant regning. Det skyldes de såkaldte regler for eftervederlag til ministre, som sikrer fratrædende ministre et gyldent håndtryk, uanset hvor lang tid den pågældende har stået i spidsen for et ministerie.
Af reglerne fremgår, at en minister altid har ret til mindst 6 måneders løn i form af eftervederlag. Det uanst om den pågældende alene var minister i én dag, eller som i tilfældet Mia Wagner 14 dage.
Den årlige aflønning af en ligestillings- og digitaliseringsminister står aktuelt skatteyderne i lige under 1.4 millioner kroner.
Eller hvad der svarer således svarer til, at Mia Wagner kan se frem til at modtage i størrelsesordenen 700.000 kroner i eftervederlag for sin korte ministerkarriere.
Andre artikler om gyldne håndtryk indenfor det offentlige
Stoppede før udløbet af sin prøvetid : Stadsarkitekt scorer alligevel gyldent håndtryk
Regional direktør fyret efter 5 måneder : Scorer gyldent håndtryk på 2.5 millioner kroner
Bryder alle normer : Regional direktør stopper – uden millioner af kroner i gyldent håndtryk
Region tilbage til normalen : Gyldent håndtryk på 4 millioner kroner til uønsket direktør
Topchef i ministerium stoppede pludseligt : Scorede gyldent håndtryk langt over millionen
Vær den første til at kommentere