Nyrups pengemaskine i problemer : Færre og færre bruger tilbud om milliondyr skatteyderbetalt rådgivning

Del artiklen her:

Headspace har de seneste år redet på en bølge, når det har handlet om at sikre sig offentlige tilskud. Det er sket på trods af, at brugen af organisationen stiftet og stadig delvist ledet af Poul Nyrup Rasmussen, langt fra har kunnet fremvise imponerende besøgstal.

Det hører til sjældenhederne, at en tidligere toppolitiker er med til at starte en organisation helt fra bunden. Men det har været tilfældet med Poul Nyrup Rasmussen, som efter afslutningen af hans politiske karriere, var medinitiativtager til Headspace.

En organisation der som sit udtalte formål har at hjælpe unge, som af den ene eller anden årsag har udfordringer i livet. Det sker i høj grad via samtaler rundt om i Headspaces lokale afdelinger, hvor det er kommunerne der ikke kun finansierer den daglige drift med årlige tilskud på i størrelsesordenen 700.000 kroner om året, men ofte også betaler for at egne medarbejdere er til rådighed indenfor Headspaces åbningstider – i lokaler kommuner samtidig betaler for.

Derved er der i høj grad tale om, at lokalafdelingerne kan være næsten ren indtjening for Headspace. Det skyldes desuden at en væsentlig del af bemandingen i lokalafdelingerne, består af frivillige uden eller kun meget begrænsede faglige forudsætninger indenfor arbejdet med problemfyldte børn og unge.

Læs også : Grådig socialdemokrat : Nyrup scorer kassen på hyggejob betalt af skatteyderne – som andre gør gratis

Udbetalingerne kommer på trods af, at donorkommunerne ikke véd hvor stort et overskud, der er tale om – samt hvem der i det hele taget ejer Headspace. Det synes dog at ligge fast, at der for skatteyderne kan være tale om en særdeles dyr form for terapi.

 

Langt fra ny problemstilling med meget svingende antal besøgende

Men på trods af, at der for brugerne er tale om et gratis tilbud er det langt fra ét, som der synes at være stigende tilstrømning til. Senest er det kommet frem i Hjørring Kommune, som igennem de seneste år, har været blandt Headspaces faste støtter.

Læs også : Mette F og Magnus Heunicke mørklægger møder med Poul Nyrup – bagefter scorede hans organisation millioner på trods af manglende dokumentation for effekt

Det fremgår af dagsordenen for den forgangne uges byrådsmøde i den nordjyske kommune, efter Headspace fremsendte sin afrapportering for skoleåret 2021/2022. Her af fremgår nemlig, at 278 børn og unge fra Hjørring Kommune gjorde brug af Headspace. Det oplyses dog ikke om der er tale om 278 forskellige unge, eller om de unikke besøgende er opgjort måned for måned. Derfor kan der være tale om, at en stor del af de 278 unge er talt med mange gange.

Læs også : Nyrups organisation popper op over alt i landet på skatteydernes regning – men mange af afdelingerne har minimal søgning

Ifølge dagsordenen og referatet for Hjørring Kommunes byrådsmøde i den forgangne uge ligger det dog fast, at der er tale om en væsentlig nedgang i forhold til de lokales brug af Headspaces Hjørring-afdeling :

– Aktivitetsniveauet har været faldende, når der sammenholdes med to tidligere 12-månedersopgørelser, og vi er i dialog med Headspace Hjørring om baggrunden for den faldende aktivitet.

Læs også : Magnus Heunicke gav Poul Nyrup forlomme : Partifællen rådgiver nu om løsninger på psykiske problemer – efter at have scoret kæmpe millionbeløb

Spørgsmålet om hvordan Headspace opgør sine besøgende, må anses at være særdeles relevant. Det efter at organisationen tidligere har oplyst, at den på blot ét enkelt år, hjalp omkring 5 procent af indbyggerne i Aabenraa Kommune med deres psykiske problemer.

En opgørelse der tilsyneladende i høj grad indholdt tilfældige møder med deltagere på en spejderlejr, som tilfældigvis fandt sted i Aabenraa Kommune.

Del artiklen her:




1 Comment

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*