Påstår at kæmpe for CO2-neutralitet : Tog med 20 andre flyet til København fra Aalborg

Aalborg Kommunes pressefoto af Per Clausen (Enhedslisten)
Del artiklen her:

Meget synes at have ændret sig for Per Clausen, siden han i 2021 blev valgt til rådmand i Aalborg Kommune. For nu fremstår CO2-udledning fra indenrigsfly ikke længere som noget, Enhedslistepolitikeren for alvor ønsker at begrænse.

– Klimaforandringerne er den største udfordring, vi står overfor. Derfor skal Aalborg Kommune arbejde for at etablere en klimaalliance så både kommune erhvervsliv og civilsamfundet bliver involveret i at løse denne udfordring. Aalborg Kommune skal som kommune gå i spidsen for den grønne omstilling i driften af kommunen.

Sådan lød en del af den kandidatpræsentation, som Enhedslistens Per Clausen indsendte af sig selv til Danmarks Radios hjemmeside forud for kommunalvalget i 2021. En holdning han efterfølgende har udbygget ved at kræve, at der indenfor de kommende år, tages afgørende skridt i Aalborg for at Nordjyllands hovedstad kan blive CO2-neutral.

Læs også : Aalborg Kommune amok i events : 118.559.893 skattekroner brændt af på blot 7 år

En ambition Per Clausen må anses for at have alle muligheder for at medvirke til indfrielsen af, da han efter kommunalvalget i 2021 ikke kun opnåede at blive valgt til Aalborgs rådmand for netop klima. Men også sikrede sig posten som bestyrelsesformand for det kommunale Aalborg Forsyning, som blandt andet leverer vand og varme til nordjyderne.

Faktura fra rejsearrangør i forbindelse med indkøb af flybilletter til vandmesse i København for Aalborg Forsyning

 

Miljøvenlige transportformer valgt fra til fordel for flyet

Netop i sin egenskab af bestyrelsesformand for Aalborg Forsyning, stod Per Clausen i spidsen for en større nordjysk delegation ved World Water Congress’ 2022-udgave, der fandt sted i København. En tur der langt fra blev en billig oplevelse for de nordjyske skatteydere, da Aalborg Forsyning valgte at bruge flere hundrede tusinde kroner på messen.

Læs også : Mens udsatte borgere demonstrere mod nedskæringer : Politikere og topembedsmænd brænder millioner af kroner af på rejser til Aalborg

Det skyldtes ikke kun, at de kommunale forsyningsfolk gav en tidligere direktør en særdeles iøjnefaldende kontrakt i forhold til, at han skulle være ansvarlig for den nordjyske stand på messen. Men også at den store delegation ikke blev sendt fra Aalborg til København eksempelvis med bus, men i stedet tog flyet.

Læs også : Årets fest i Aalborg : Byråd brænder 122.000 kroner af på afslutningsfest

Ifølge udleverede aktindsigter fra Aalborg Forsyning til Journalista.dk, gjaldt det for 21 af delegationens medlemmer. Her under Per Clausen, der således eksempelvis valgte det langt mere miljøvenlige tog fra.

Rejsende med fly til vandmesse i 2022 i København med Aalborg Forsyning

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*