Politikeres påstande om løn tilbagevist i Helsingør : Byrådsmedlem kunne uden problemer tilbagebetale lovpligtigt eftervederlag

Vejle Kommunes pressefoto af Niels Clemmesen

De seneste dage har landsdækkende medier bragt eksempler på, at politikere har modtaget løn under eksempelvis ferierejser – fordi de ifølge eget udsagn simpelthen ikke havde andre muligheder. Men en sag fra Helsingør Kommune viser, at det står lokalpolitikerne frit for at beholde de såkaldte lovpligtige ydelser.

Vejle Kommune Helsingør Kommune Niels Clemmesen Allan Berg Mortensen

194 byrådsmedlemmer har ifølge DR indenfor den igangværende valgperiode taget orlov, hvilket ikke kun har medført lønudbetalinger til stedfortræderne, men også de lokalpolitikere, som har måttet melde forfald. En fast forklaring fra byrådsmedlemmerne er, at de lovmæssigt er forpligtede til at tage i mod deres løn, uanset om de ønsker den eller ej.

Blandt de politikere som er fremkommet med denne forklaring er Niels Clemmesen, der sidder i byrådet i Vejle Kommune for Venstre. Overfor BT fortæller han at det ikke var muligt for ham at sige nej til hans normale vederlag, mens han i en længere periode var på sejlads i Caribien.

Læs også : Efter mindre end 1½ års ansættelse : Kommunal direktør scorer fratrædelsesgodtgørelse på 1.4 millioner kroner

Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk, er det faktisk muligt for lokalpolitikere som Niels Clemmesen, at sige nej til aflønning af denne type.

For i forlængelse af kommunalvalget i 2017, foretog vi nemlig en rundskrivning til alle landets kommuner for at få fastlagt, hvilke politikere der havde modtaget hvilke eftervederlag.

Udtalelse fra Helsingør Kommune om tilbagebetaling af fratrædelsesgodtgørelse

 

Helsingør Kommune : Der kan fint ske tilbagebetaling af eftervederlag

Blandt de politikere der havde krav på et eftervederlag, var Enhedslistens medlem af byrådet i Helsingør Kommune, Allan Berg Mortensen. Men han valgte nemlig at tilbagebetale de 27.654 kroner til kommunen svarende til, hvad han modtog i eftervederlag fratrukket skatteindbetalinger.

Læs også : Region sparer flere hundrede millioner kroner på hospitaler – men udbetaler gigantiske fratrædelsesgodtgørelser til direktører og chefer

Af en email fra Helsingør Kommune fremgår, at byrådsmedlemmer som Allan Berg Mortensen ikke kan nægte at modtage aflønninger som eksempelvis eftervederlag, men det står dem frit for at returnere pengene :

– Det fremgår af vederlagsbekendtgørelsen, at et byrådsmedlem er forpligtet til at modtage de ydelser, der tilkommer byrådsmedlemmet, herunder eftervederlag. Det betyder at kommunen ikke lønteknisk må tilbageføre eftervederlaget, herunder den skattemæssige del af vederlaget, da der ikke er hjemmel hertil. Det står der i mod byrådsmedlemmet frit for, hvordan vedkommende vil disponere over beløbet efterfølgende.




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*