I Dragør Kommune udbetaler man med den ene hånd store fratrædelsesgodtgørelser i millionklassen, mens man med den anden er nødt til at optage endnu større lån, for at få de økonomiske ender til at mødes.
Farvel og tak.
Sådan lød meldingen fra økonomiudvalget i Dragør Kommune i slutningen af februar til Asger Villemoes Nielsen, der indtil da havde haft rang af direktør i den københavnske forstadskommune.
Dermed skulle man måske også tro, at kommunens økonomi var så sund, at der uden videre kunne ske udbetaling af eksempelvis det gyldne håndtryk til Asger Villemoes Nielsen.
Men som det fremgår af et netop offentliggjort referat af det seneste økonomiudvalgsmøde hos Dragør Kommune, synes dette langt fra nødvendigvis at være tilfældet. Således fremgår det her af, at Dragør Kommune finder det nødvendigt at låne 15.2 millioner kroner i form af et fastforrentet lån.
Lånoptagningen var ifølge sagsfremstillingen leveret af Dragør Kommunes administration nødvendig, for at undgå væsentlige likviditetsmæssige udfordringer. Det efter at likviditeten forventedes at ville falde fra 85 millioner kroner i 2023, til i 2024 uden låneoptagelsen gennemsnitligt at lande på omkring 60 millioner.
Andre artikler om Dragør Kommune
Millionudgift ”glemt”: Skatteyderne i Dragør får kæmpe regning for direktørfyring
Kommunaldirektør sagde sin stilling op – og scorede en million i fratrædelsesgodtgørelse
Vær den første til at kommentere