Hvem tjener mest – landets ministre eller embedsmænd i en provinskommune? Umiddelbart skulle man tro det første, men virkeligheden er en ganske anden.
Normalt er der stor opmærksom om, hvad politikere får i løn – og hvornår aflønningen stiger. Alligevel skete det næsten i al ubemærkethed tidligere på ugen, at regeringsmedlemmerne fik en lønstigning, som procentvis udgør i størrelsesordenen 3.5%. Det betyder at de menige ministre for fremtiden har en årlig indtjening på 1.227.675 kroner, mens statsministeren for fremtiden oppebærer et årligt vederlag på 1.534.593 kroner.
En aflønning som måske kan synes markant, men dog reelt maksimalt på linje med, hvad direktionsmedlemmer tjener rundt om i landets selv mellemstore kommuner. Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos landets forvaltninger.
Herunder også i de lønninger, som skatteyderne i 2017 udbetalte til direktionsmedlemmerne i de jyske kommuner Randers og Herning. Det vil hovedsageligt sige kommunaldirektørerne og de andre embedsmænd, der har rang af direktører.
Jyske direktioner langt over ministerniveau
Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk blev ministrene i dén grad sat til vægs af de ledende embedsmænd i Herning Kommune, der alle kunne fremvise en samlet lønseddel for 2017 over ministrenes.
Således tjente kommunaldirektør Erik Hattens inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger 2.069.159 kroner, mens direktionskollegerne Søren L. Christensen, Eva Kanstrup, Jørgen Krogh og Louise Raunkjær, henholdsvis tjente 1.350.223 kroner, 1.399.065 kroner, 1.330.963 kroner og 1.283.764 kroner. Kun underdirektøren Thomas Herskind lå i 2017 under regeringsmedlemmerne, da hans aflønning fra Herning Kommune stod skatteyderne i 1.139.071 kroner.
Læs også : Sygehus spekulerer i løntilskud : Scorer millioner fra én enkelt kommune
Et lønniveau der også kendes fra eksempelvis Randers Kommune, hvor kommunaldirektøren på 9 måneder tjente 1.586.770 kroner inklusiv pensionsindbetalinger fra arbejdsgiveren. Eller hvad der svarer til, at han kan forvente en årsløn på 2.115.693 kroner, når ellers han har været ansat et fuldt kalenderår.
Han efterfølges af Social- og arbejdsmarkedsdirektøren, hvis samlede lønseddel i 2017 lød på 1.503.973 kroner, ligesom Miljø- og teknikdirektøren og Direktøren for sundhed, omsorg og kultur tjente henholdsvis 1.376.402 kroner og 1.348.922 kroner.
Det er ikke en rimelig sammenligning, idet du ikke medregner værdien af ministres og folketingsmedlemmers pensionsforhold, omkostningsgodtgørelser mm. Det ændrer dog ikke ved at der er tale om en alt for rundhåndet aflønning af kommunale embedsmænd.
At Herning ligger i top på den konto kan jo ikke undre nogen. Herning ligger jo også helt i bund når det gælder kernevelfærdsydelser. I 2019 og fremover spares der ca 20 mill på børn med særlige behov. Se det er jo “en svær beslutning” for der kan jo ikke være penge til det hele. Derfor går alle pengene til fornøjelser, prestigeprojekter mm. Begrunde og forklare det kan eller vil man ikke. De har nok dårlig samvittighed.