Sådan kom finansieringen til Obama-besøg i hus : Byrådsmedlem stemte for tilskud på 750.000 skatteyderkroner – til forening han selv sidder i bestyrelsen for

Billeder : Pixabay og Pressefoto fra Kolding Kommune af Poul Erik Jensen
Del artiklen her:

Det bliver en dyr affærer for Kolding Kommunes skatteydere, når Barack Obama til september lægger vejen forbi. Det skyldes blandt andet den kontante støtte, som kommunens økonomiudvalg bevilgede tidligere på ugen.

Barack Obama Poul Erik Jensen

– Vi betaler 750.000 kroner som et markedsføringsbidrag.

Sådan lød det fra Jørn Pedersen, Venstre-borgmester i Kolding Kommune, da han i den forgangne uge overfor det lokale medie Jyske Vestkysten oplyste, hvad skatteyderne i den jyske kommune skulle betale i kontant tilskud i forbindelse med, at den tidligere amerikanske præsident Barack Obama lægger vejen forbi den jyske provinsby i slutningen af september. Det omkring en time efter at Journalista.dk kunne afslører, at der faktisk slet ikke var nogen skriftlig aftale mellem Kolding Kommune og Business Kolding, der er arrangør af Obama-besøget. En privat forening der ud over at servicere det lokale erhvervsliv, også mod betaling løbende løser en række opgaver for Kolding Kommune. Overfor Jyske Vestkysten fortalte Jørn Pedersen, at aftalen ville blive formaliseret i denne uge i forbindelse med det førstkommende møde i kommunens økonomiudvalg.

Læs også : Borgmester om kontant støtte på 750.000 skatteyderkroner til Obama-besøg : Godkendt udenfor dagsordenen

Her besluttede økonomiudvalget i tirsdags på Kolding Kommunes vegne, at der ydes et kontant tilskud på 750.000 kroner til Business Kolding. Det i forbindelse med en såkaldt markedsføringsaftale, hvilket skulle sikre Kolding Kommune en brandingværdi, som af kommunen anses for at ligge et sted mellem 1 og 2.2 millioner kroner.

Kolding Kommunes økonomiudvalgs beslutning om tilskud til Obama-arrangement

 

Personsammenfald mellem økonomiudvalg og Business Kolding

Ifølge de fremsendte dokumenter fra Kolding Kommune til Journalista.dk efter aktindsigtsreglerne, deltog borgmester Jørn Pedersen ikke i afstemningen om, hvorvidt kommunen skulle bevilge et tilskud på 750.000 kroner. Det på trods af at han ellers i medierne gav indtryk af, at han var en afgørende faktor i at sikre Business Kolding det markante økonomiske tilskud.

Læs også : Én time efter Journalista.dks afsløring : Borgmester lover 750.000 skattekroner til Obama-besøg

Til gengæld fremgår det af de udleverede dokumenter og email-svar fra Kolding Kommune, at socialdemokraten Poul Erik Jensen ikke kun deltog i afstemningen om tilskuddet til Business Kolding, men også stemte for det. Det selv om, at han ellers er medlem af bestyrelsen for Business Kolding, og således kan siges at have været med til at give foreningen han har væsentlig indflydelse på, en økonomisk saltvandsindsprøjtning til Obama-besøget via posten som medlem af økonomiudvalget.

Læs også : Kaos forud for Obama-besøg : Kolding Kommune nægter at have indgået aftale med arrangører om økonomisk støtte

Det på trods af at en grundregel indenfor kommunalretten ellers er, at man må have denne type dobbeltrolle – eksempelvis i forbindelse med tildeling af kontante tilskud til arrangementer.

Billedtekst : Kolding Kommunes oplysninger om medlemmer af økonomiudvalget der stemte for kontant tilskud til Obama-besøg.

Kolding Kommunes oplysninger om medlemmer af økonomiudvalget der stemte for det kontante tilskud til Obama-besøget

Del artiklen her:




2 Comments

  1. Obama er kun interesseret i lettjente penge ligesom Clintons..
    At skatteborgerne skal betale for dette luksusdyrs luksus, er direkte svineri..

Skriv et svar til En rigtig dansker Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*