Skærer ned på kernevelfærd for over kvart milliard kroner : Aarhus Kommune bruger alligevel 350.000 kroner på fejring af gourmet-mad

Del artiklen her:

Til februar vil der være stjerneregn over Aarhus, når Michelin foretager sin årlige hædring af Nordens bedste restauranter. Men det er langt fra en uddeling, som bliver gratis for de aarhusianske skatteydere.

Aarhus Kommune

– Vi er meget stolte over, at Michelin har valgt at lancere den nordiske Michelin-guide i Aarhus. Det er en international anerkendelse af den markante gastronomiske udvikling, Aarhus og Østjylland har gennemgået over de senere år drevet af topkokke og lokale fødevareproducenter.

Sådan lød det i en pressemeddelelse fra den aarhusianske borgmester Jacob Bundsgaard, da det blev offentliggjort at det bliver i Aarhus, at årets nordiske Michelin-stjerner vil blive uddelt. Et arrangement der finder sted i byens Musikhus, hvilket sker den 18. februar.

Læs også : Springende champagnepropper, fri bar og kæmpe frokost : Erhvervsfolk fyrede den af på Aarhus Kommunes regning under golfturnering

Men hvad den socialdemokratiske lokalpolitiker dog ikke kom ind på var, hvad det ville komme til at koste indbyggerne i den jyske hovedstad, at den franske madguide lægger vejen forbi. Forhold der i stedet fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har fået udleveret fra Aarhus Kommune.

Udtalelse fra Aarhus Kommune om økonomisk tilskud til Michelin-arrangement

Michelin-fest midt under voldsomme besparelser

Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, kommer de aarhusianske skatteydere nemlig til at betale et kontant tilskud på 350.000 kroner, for at Michelin-guidens udsendte kommer til Smilets By. Hertil kommer så de udgifter, som Aarhus Musikhus har i forbindelse for uddelingen af Michelin-stjernerne. For det kommunalt ejede musikhus stiller nemlig uden beregning lokaler til rådighed, når de førende nordiske kokke skal præmieres.

Læs også : Fyret efter skandalesager i forvaltningen : Aarhusiansk embedsmand scorede alligevel millioner af kroner i gyldent håndtryk

Hovedparten af de 350.000 kommunale støttekroner til arrangementet, kommer fra Aarhus Kommunes erhvervspulje. Samtidig bruges der 50.000 kroner fra kommunens eventpulje, som således er med til at finansiere Michelin-festlighederne i Aarhus Musikhus.

Læs også : Midt i besparelser på 230 millioner kroner : Aarhus Kommune betaler golfstjerne 62.500 kroner for en halv times opvisning på havnen

En udgift der skal ses i sammenhæng med de meget store nedskæringer, som Aarhus Kommune i øjeblikket gennemgår. I alt drejer det sig om i størrelsesorden 300 millioner kroner, som man fra politisk hold skal finde besparelser for. Ifølge en pressemeddelelse udsendt af borgmester Jacob Bundsgaard den 12. september 2018, vil der være tale om nedskæringer, som vil kunne mærkes overalt i de kommunale budgetter :

– Der er ingen tvivl om, at der vil være områder, hvor det vil kunne mærkes, at vi skal nedbringe udgifterne. Men der er virkelig tænkt nyt for at afbøde besparelser på kernevelfærden.

Del artiklen her:




1 Comment

Skriv et svar til Kurt Jensen Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*