Skandaleramt borgmester stopper : Scorer million på vej ud af døren – betalt af skatteyderne

Nordfyns Kommune pressefoto af afgående borgmester Morten Andersen
Del artiklen her:

Borgmesteren har afvist forlydende fra en regional avis om, at han skulle have været stærkt beruset ved den årlige julefrokost – men erkender at have optrådt forkert for en politisk leder af en kommune.

– Jeg har jo ikke begået noget strafbart, men jeg har udvist en upassende adfærd, og det er ikke det, jeg vil kendes for.

Sådan lød det i går fra Morten Andersen, da han overfor statsmediet TV2 Fyn forklarede, hvorfor han pludselig havde valgt at trække sig som borgmester for Nordfyns Kommune. Det efter at det var kommet frem, at Venstremanden til kommunens seneste julefrokost, var kommet lidt for tæt på en af de nordfynske embedsmænd.

Læs også : Borgmesters nye job scoret via en af vennerne : 1.3 millioner kroner i årsløn

Men selv om Morten Andersen forlader sin borgmesterpost på en noget uheldig baggrund, kan han alligevel se frem til en milliongevinst på skatteydernes regning. Det skyldes reglerne om eftervederlag, som udbetales uanset hvornår eller hvorfor en borgmester trækker sig.

 

Når den maksimale grænse for eftervederlag

Reglerne findes i den såkaldte ”Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv”, der fastslår at en borgmester som udgangspunkt kan se frem til 1½ måneds løn for hvert år, han eller hun har været borgmester. Dog med den begrænsning, at der maksimalt kan udbetales 12 måneders løn.

Læs også : Skandaleborgmester ansat af socialdemokratisk partifælle : 1.1 millioner kroner i årsløn – betalt af dig

Efterhånden har Morten Andersen 13 år på bagen som borgmester hvilket betyder, at han kan se frem til den maksimalt udbetaling på 12 måneders løn. Eller hvad der svarer til, at han før skat modtager 1.037.278 kroner.

Læs også : Borgmester sagsøgt personligt – advokatregning på kvart million sendt videre til skatteyderne

Beløbet svarer til dét, han de seneste år har tjent som borgmester for Nordfyns Kommune. Halvdelen af af det kommer til udbetaling i forlængelse af, at han har sidste dag på borgmesterkontoret i Søndersø.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*