Skandaleborgmester ansat af socialdemokratisk partifælle : 1.1 millioner kroner i årsløn – betalt af dig

Folketingets pressefoto af Fredericias tidligere borgmester Jacob Bjerregaard
Del artiklen her:

Selv om Jacob Bjerregaard Jørgensen i dén grad må siges at have haft problemer med sin egen kommunikation, skal han nu på skatteydernes regning agerer spindoktor for en god partifælle.

Sommeren 2021 er formentlig ikke én, som Jacob Bjerregaard Jørgensen vil tænke tilbage på med glæde. Det var nemlig her, at han efter flere skandalesager forlod posten som borgmester i Fredericia.

Afskeden med borgmesterkontoret kom efter, at socialdemokraten blev afsløret i eksempelvis at sikre sig en meget attraktiv byggegrund. Det på en iøjnefaldende måde med bistand fra kommunaldirektøren Annemarie Schou Zacho-Broe, som han ikke kun havde været med til at ansætte i stillingen efter hendes kometkarriere på rådhuset i Fredericia. Men som han også blev kædet sammen med på et meget personligt plan, selv om både han og Annemarie Schou Zacho-Broe var gift med andre.

Læs også : Borgmester benægtede i 2019 overfor Journalista.dk på skrift forhold til sin kommunaldirektør – på trods af vedholdende rygter

Afskeden med borgmesterkontoret skete officielt, fordi Jacob Bjerregaard Jørgensen havde sikret sig en ansættelse som lobbyist. En ansættelse der dog aldrig blev til noget, da han stoppede i jobbet allerede inden han reelt var tiltrådt, efterhånden som skandalesagerne hobede sig op.

 

Løn over millionen – med udsigt til næsten sikker bonus

Men Jacob Bjerregaard Jørgensen er dog ikke længere ledig på arbejdsmarkedet, efter at han på skatteydernes regning er blevet ansat af en partifælle. Det i skikkelse af skatteminister Jeppe Bruus, der har ansat ham som såkaldt særlig rådgiver.

Læs også : Hjemsendt kommunaldirektør med millionløn gad ikke kører hjem : Tog på luksushotel på skatteydernes regning – igen og igen

Et job dog mere kendt under betegnelsen spindoktor, fordi opgaven er at hjælpe den politiske chef mod eksempelvis uventede og ubehagelige mediehistorier. En ansættelsen der dog langt fra bliver en billig oplevelse for skatteyderne, fordi Jacob Bjerregaard Jørgensen under sin tid i Skatteministeriet, kan se frem til en ganske fornuftig aflønning.

Læs også : Kommune belønner advokater med kæmpe millionbeløb efter tabt voldgiftssag

Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos ministeriet, at den tidligere borgmesters årlige aflønning kommer til at stå skatteyderne i lige over 1 million kroner. Det skyldes en fast grundløn på 912.000 kroner, hvortil kommer årlige arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger på 155.952 kroner.

Samtidig kommer muligheden for bonusser, hvilket for spindoktorer typisk medfører årlige ekstraudbetalinger oven i den almindelige løn på 125.000 kroner.

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Godt match.Han får nok et fint samarbejde med departementchefen i skatteministeriet som ekstra bladet afslørede i skattefusk i 2019.

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*