Socialdemokrater ansat i hobetal som pressechefer for socialdemokratiske ministre – nu skal Jeppe Kofod og Rasmus Prehn også have deres

Udenrigsministeriets pressefotos af Jeppe Kofod og Rasmus Prehn
Del artiklen her:

Udenrigsministeriet har i dén grad speedet ansættelsesproceduren op, for at kunne finde frem til pressechefer, der skal hjælpe de socialdemokratiske ministre Jeppe Kofod og Rasmus Prehn.

Jeppe Kofod Rasmus Prehn

Danmark har tradition for, at mens ministre og andre politikere vælges via valg, er embedsværket upolitisk. Forstået på den måde, at ansættelserne af embedsmænd sker uden at skele til, hvorvidt de er enige med deres politiske overordnede – hvorfor de også fortsætter i deres stillinger efter valg til Folketinget, regionerne eller kommunerne.

Men i forhold til ansættelse af pressechefer, synes der at være sket et afgørende brud på den grundregel, siden Mette Frederiksens regering rykkede ind i ministerkontorerne. Således har langt størstedelen af de pressechefer flere ministerier har ansat de seneste måneder, haft en åbenlys forbindelse til ministeren, de skal arbejde for.

Læs også : Dan Jørgensens partifælle ansat som pressechef – til en langt højere løn end forgængeren

Det drejer sig blandt andet om Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, hvis ministerium har fået tilgang af den nyansatte pressechef Gry Möger Poulsen. Hun arbejdede nemlig også for Dan Jørgensen, da han var medlem af Europa Parlamentet.

 

Kort ansøgningsfrist til lederstillinger i stort ministerium

Den kommende tid skal der ansættes pressechefer i Udenrigsminister, hvilket drejer sig om hele to. Det skyldes at ministeriet både råder over udenrigsminister Jeppe Kofod og udviklingsminister Jeppe Prehn, som hver skal have deres nye pressechef.

Læs også : Dan Jørgensens nye pressechef hadede højtlønnede – nu tjener hun selv lige under 1 million kroner om året

Mens jobopslag af denne type normalt giver en ansættelsesfrist på over en måned, er det langt fra tilfældet i forhold til Jeppe Kofod og Jeppe Prehns eftersøgning af nye pressechefer. Således blev jobopslagene indrykket på Jobnet den 19. november, mens ansøgningsfristen er den 3. december.

Læs også : Årsløn på 3.688.115 kroner rækker ikke på statsmediet : DRs generaldirektør står til lønforhøjelse – igen

Det i forhold til stillinger hvor man fra ministeriets side blandt andet efterspørger en uddannelse som eksempelvis journalist eller cand. comm., relevant erfaring med pressehåndtering og mediernes arbejdsgange, stærk politisk næse, ligesom de kommende pressechefer også forventes at skrive både godt og hurtigt.

 

Udenrigsministeriet : Manglende forbindelse til Socialdemokratiet og ministeren diskvalificerer ikke på forhånd

Et andet særsyn ved de opslåede stillinger som pressechefer i Udenrigsministeriet er, at de er midlertidige. Men vel og mærke midlertidige af en længde, som må anses for at være iøjnefaldende.

Således bliver Jeppe Kofod og Rasmus Prehns kommende pressechefer ansat i en tidsbestemt stilling, som løber tre år fra ansættelsen. Eller hvad der vil svare til, at de er ansat frem til omkring næste valg, der senest skal afholdes forsommeren 2022.

Læs også : Institutleder på Aarhus Universitet fyret efter kæmpe skandale : Modtager alligevel løn på ubestemt tid – og har scoret stor fratrædelsesgodtgørelse

Overfor Journalista.dk fortæller Udenrigsministeriets HR-afdeling, at på trods af at andre ministerier i meget høj grad har ansat nye pressechefer med socialdemokratisk baggrund, bliver det ikke nødvendigvis tilfældet for Jeppe Kofod og Rasmus Prehns kommende embedsmænd :

– Svaret på dit spørgsmål er er nej. Man kan ikke forvente at blive fravalgt på grundlag af manglende politiske forbindelser.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*